Den egyptiske stormester Ahmed Adly har tirsdag vundet årets verdensmesterskab for juniorer. Inden sidste runde delte Adly føringen med GM Ivan Popov (Rusland), der delte point med sin landsmand GM Dmitry Andreikin efter evig skak i kun 19 træk. Herefter var vejen banet for Adly, der afgjorde mesterskabet med en sejr med hvid over GM Georg Meier (Tyskland). Adly har spillet underholdende og næsten kompromiløst skak gennem hele turneringen og har således slet ikke spillet remis. Ti gevinstpartier er det blevet til, og det rakte til titlen, der de sidste to år er vundet på 9.5/13.
Det er sidste år som junior for Adly, der skaber lidt af et gennembrud for egyptisk skak. Samtidig har han faktisk en yngre og højere ratet landsmand i GM Amin Bassem (2561), der sluttede på en delt 10. plads med 8/13. Egypten er et af mange oversøiske lande, der er på vej frem som skaknation.
Jeg har vist to partier af Adly her på siden fra 7. og 8. runde, så dagens parti er af den nye russiske verdensmester for piger, WIM Vera Nebolsina, der i næstsidste runde besejrer utitlede Ramachandran Priya (Indien) med sort (se parti herunder).
Åben række, slutstillingen:
1. GM Ahmed Adly (Egypten); 2. GM Ivan Popov (Rusland) 9.5; 3-4. GM Hao Wang (Kina), GM Dmitry Andreikin (Rusland) 9.0; 5-9. GM Georg Meier (Tyskland), GM Arman Pashikian (Armenien), GM Maxim Rodshtein (Israel), GM Parimarjan Negi (Indien), GM Gawain Jones (England) 8.5. … 80 deltagere.
I pigerækken havde WIM Vera Nebolsina (Rusland) allerede afgjort mesterskabet inden sidste runde og hun sluttede med en remis mod landsmanden IM Elena Tairova, der ellers gjorde ihærdige gevinstforsøg med sort. Topseedede IM Dronavalli Harika (Indien) tabte for tredje runde i træk, denne gang til WGM Salome Melia (Georgien) og sluttede skuffende på en delt 5. plads.
Nebolsina startede turneringen med seks sejre på stribe, og 4/7 i de sidste runder med et enkelt tabsparti til WGM Jolanta Zawadzka (Polen) var således nok til at vinde titlen. Nebolsina er kun 18 år og kan spille med i juniorrækken to år mere, men mon ikke der er andre og større mål.
Rusland viste sig som den stærkeste nation ved disse mesterskaber med en guld- og sølvmedalje, og desuden 4. pladser i begge rækker. Om en måneds tid er der ungdoms-VM i Tyrkiet for 8-18 årige, og her bliver det spændende at se, om Indien kan følge op på fem guldmedaljer af 12 mulige sidste år.
Pigerækken, slutstillingen:
1. WIM Vera Nebolsina (Rusland) 10.0; 2-3. WGM Jolanta Zawadzka (Polen), WGM Salome Melia (Georgien) 9.5; 4. IM Elena Tairova (Rusland) 9.0; 5-8. IM Dronavalli Harika (Indien), WGM Bathuyag Mongontuul (Mongoliet), WGM Diana Arutyunova (Ukraine), WIM Swaminathan Soumya (Indien) 8.5. … 58 deltagere.
Ramachandran Priya (2129)
Vera Nebolsina (2349)
Junior-VM, pigerækken (12) 2007
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.Sc3 d6 4.d4 cxd4 5.Sxd4 e5 6.Sxc6 bxc6 7.Lc4 Sf6 8.Lg5 Le7 9.Dd3 h6 10.Lh4 g5 11.Lg3 Db6 12.0–0 h5 13.h4 g4 14.Kh1 Dd4 15.De2 Le6 16.Lxe6 fxe6 17.Tad1 Dc5 18.f4 gxf3 19.Txf3 Sg4 20.b4 Db6 21.b5 a6 22.Dc4 Kd7
23.Txd6+ Lxd6 24.Tf7+ Le7 25.bxc6+ Ke8 26.Dxe6 Ta7 27.Tf1 Tf8 28.Dg6+ Kd8 29.Td1+ Kc8 30.De6+ Kb8 31.Sd5 Dc5 32.c7+ Txc7 33.Sxc7 Dxc7 34.Dxa6 Db7 35.De6 Db5 36.c4 Dc5 37.Dd7 Dxc4 38.Tb1+ Lb4 39.Dd6+ Kc8 40.Dd1 La3 41.Dg1 Tf6 42.Td1 De2 43.Te1 Dd3 44.Te3 0-1
Junior-VM 2007
Yerevan 02.10 – 17.10