Lørdag d. 15. august starter Smuk Skak GM turnering 2026 i Skanderborg. Det er 9. gang at Skanderborg Skakklub afholder en turnering, hvor det er muligt at score en GM-norm.
I år spilles runde 1 – 6 på Højvangen 4, 8660 Skanderborg, mens de sidste tre runder spilles på Morten Børup Skolen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg, sideløbende med Smuk Skak EMT.
Det er stadig muligt at tilmelde sig EMT’en – sidste frist er tirsdag d. 18. august, hvor tilmelding først er gældende, når indskud er betalt. Link til Smuk Skak EMT, hvor man også kan tilmelde sig: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30414

Gennemsnitsratingen i årets felt er 2430,7 – det er lige omkring skiftet på 6,5 og 7 point, hvilket betyder at det er forskelligt for deltagerne i gruppen. Jakob Leon Pajeken, Filip Boe Olsen og Nikola Kanov skal bruge 7 point, mens Jens Ramsdal, Vitus Bondo Medhus, Henning Holinka og Nicolai Kistrup kan “nøjes” med 6,5. Derudover kan Henning Holinka og Jens Ramsdal score IM-norm med 5 point.
Årets ratingfavorit er den ukrainske stormester Vladimir Baklan, der scorede 6/9 i sidste års Smuk Skak GM. Skanderborg har 4 spillere fra egne rækker med i gruppen – det er Jakob Leon Pajeken, Filip Boe Olsen, Vitus Bondo Medhus og Henning Holinka.
Fotoet øverst i artikel af Filip Boe Olsen er taget af Claus Qvist.

Parringerne til første runde ser således ud:
Jakob Leon Pajeken – Nikola Krasimirov Kanov
Allan Stig Rasmussen – Gergely Aczel
Filip Boe Olsen – Nicolai Kistrup
Jens Albert Ramsdal – Henning Holinka
Vladimir Baklan – Vitus Bondo Medhus
Der spilles med Sofia-regler, hvilket betyder, at der ikke kan tilbydes remis inden begge spillere har nået træk 30.
Program for GM-turneringen:
Lørdag den 15. august kl. 16:00: 1. runde
Søndag den 16. august kl. 16:00: 2. runde
Mandag den 17. august kl. 17:00: 3. runde
Tirsdag den 18. august kl. 17:00: 4. runde
Onsdag den 19. august kl. 17:00: 5. runde
Torsdag den 20. august kl. 17:00: 6. runde
Fredag den 21. august kl. 18:30: 7. runde
Lørdag den 22. august kl. 15:30: 8. runde
Søndag den 23. august kl. 10:00: 9. runde
Link til klubbens hjemmeside: https://skanderborgskakklub.dk
Link til resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30561
Live: https://lichess.org/broadcast/smuk-skak-gm-tournament-2026/LKPMwQwe
