You are currently viewing SonFlow Cup lørdag

SonFlow Cup lørdag

Jens Ingemann Madsen fra den arrangerende klub Springeren skriver til skak.dk:

Kampskak i Kolding  – SonFlow Cup Dag 2
Skakken rullede videre lørdag ved årets SonFlow Cup i Kolding. I øverste gruppe var dagens tidlige runde et blodbad uden skyggen af en remis.  Efter den omgang skilte GM Boris Chatalbashev (Fredericia) og IM Jakob Leon Pajeken (Skanderborg) sig ud fra feltet som de eneste med maksimum score.  I den sene runde spillede de en udramatisk remis, hvilket var nok til holde fast i den delte føring inden sidstedagen. Dog gav det IM Daniel Kopylov og IM Jens Ove Fries Nielsen chancen for med gevinster at placere sig i slipstrømmen et halvt point efter de førende. Her findes også IM Rasmus Skytte, som har spillet meget stabilt denne weekend.

På Jan Rosenbergs foto øverst i artiklen mødes IM Jakob Leon Pajeken og GM Boris Chatalbashev i 3. runde.

IM Jens Ove Fires Nielsen er stadig med i topstriden. Foto: Jan Rosenberg

Mens vi står med blot 4 remisser (22%) efter tre runder i den øverste gruppe, bliver der også spillet kampskak i de øvrige 19 grupper der afvikles i Kolding.  Den samlede remisprocent for hele stævnet er efter tre runder under 25%, så også i bredderækkerne har man lært at gå efter struben.

Der venter yderligere to runder på turneringens sidste dag. Her er en status på hvem der fører de enkelte grupper. En eksklusiv skare på blot 4 deltagere har indtil videre scoret de maksimale tre point.  Hvor mange mon der er tilbage på 5/5 når røgen lægger sig Søndag aften?

Føring efter runde 3:
• Mester 2 Mikkel Vinh Løftgaard (Frem) 2½pt
• Mester 3 Christian Altenburg Eriksson (Caïssa Gladsaxe) 2½pt
• Mester 4 Anna Sofie Li (Køge) 3pt

Anna Sofie Li fra Køge har 3 af 3 i Mester 4. Foto: Jan Rosenberg

• Mester 5 Jens Chr. Leimand (Ribe) 3pt
• Mester 6 Lasse A. Ramsdal (SK1968), Samuel Bro Jacobsen (Holstebro), Vedant Kumar Saravana (ØBRO) 2pt
• Mester 7 Alan Pattayil Shajan (Frem) 2½pt
• Mester 8 Mark Kirkebække (Tåstrup), Allan Hye (Haderslev), Christian Ringsmose (Læseforeningen) 2pt
• Mester 9 Hanesh Ravikumar (Køge) 3pt
• Mester 10 David Perkovsky (Nørrebro), Hans Ulrich Falk Nørmark Christensen (Fredericia), Isabella Chen (Amager), Astrid Bigum Christensen (Frem) 2pt
• Mester 11 Peter Bøgh Larsen (Evans), Aksel Hansen (Hosltebro) 2½pt
• Basis 1 Otto Skovslund Henriksen (Frem), Poul Veiling Christensen (Odense) 2pt
• Basis 2 Claus Nis Andersen (Randers), Jonas Bøgh Larssen (Evans) 2pt
• Basis 3 Frank Gjerning Pedersen (Silkeborg) & Christian Gottschalck (Nørresundby) 2½pt
• Basis 4 Noah Fuglsang Hansen (Viborg) 2½pt
• Basis 5 Zo-Elfikar Ahmed (Kolding), Knud Poulsen (Syddjurs),
• Basis 6 Don Cheniru Kalugama (Kolding), Jesper Pallesen (Skanderborg) 2½pt
• Basis 7 Kim Roschmann (Springeren), Birgit Dithlevsen (Herning) 2½pt
• Basis 8 Dharsanasri Sivakumar (Kolding), Anna Elmholt Bland (Århus/Skolerne), Kelvin Jensen (Syddjurs) 2pt
• Basis 9 Emil Asger Hansen (Vojens) 3pt

Jens Ingemann Madsen

Turneringsresultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30203

Live-dækning: https://lichess.org/broadcast/sonflow-cup–kolding-bymesterskab-2026/Zc7ZBVr8

Skakklubben Springeren: https://www.skakklubbenspringeren.dk/