You are currently viewing Kort nyt uge 45

Kort nyt uge 45

Go Audit turneringen på Amager blev spillet i den forgangne weekend. GM Carsten Høi fra Brønshøj vandt turneringen og de 5000 kr. ved at score 6 point i de 7 partier. IM Filip Boe Olsen fra Skanderborg opnåede også 6 point, men havde et halvt korrektionspoint færre, og måtte tage til takke med andenpladsen og 2500 kr. Slutstilling i turneringen der havde deltagelse af 50 spillere:

1. GM Carsten Høi, Brønshøj (2360) 6 point – korrektion 25
2. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2366) 6 point – korrektion 24½
3. GM Jonny Hector, Nordkalotten (2447) 5 point – korrektion 26
4. FM Mads Boe, Aarhus/Skolerne (2238) 5 point – korrektion 25½
5. IM Rasmus Skytte, Aarhus/Skolerne (2373) 5 point – korrektion 24
6. Jacob Abildlund Brorsen, BMS (2142) 5 point – korrektion 21½
7. Dara Sevkan Akdag, BMS (2154) 5 point – korrektion 19½
8. FM Viktor Haarmark Nielsen, ØBRO (2269) 4½ point – korrektion 25

Link til resultater fra turneringen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26812


FM Søren Bech Hansen fra ØBRO deltog i november måneds udgave af First Saturdays normgivende turneringer. Søren var med i IM-gruppen, hvor han opnåede 6 point i de 11 runder. Resultatet var lige omkring den forventede score.

Link til resultater fra turneringen: http://chess-results.com/tnr589204.aspx?lan=1&art=1&flag=30

Link til hjemmesiden for First Saturday: http://www.firstsaturday.hu/


Kjellerup hurtigskak søndag den 14. november havde samlet 46 deltagere, der i 8-mands grupper spillede alle mod alle. Nederste gruppe dog med 14 spillere. Gruppevinderne blev:

Mester: FM Allan Holst, Viborg 6 point
Basis 1: Ernst Lund Jensen, Enkeltmedlem 5 point
Basis 2: Allan Westenborg, Syddjurs, 6 point
Basis 3: Rik Gissel, Viborg 5 point
Basis 4: Lars Jensen, Viborg, Noa Sinding, Syddjurs og Sebastian Ladegaard, Kjellerup – alle 5½ point

Link til resultater fra turneringen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27028


Efter halvandet års holdskakpause, starter der igen en ny sæson i Tyskland. De to øverste rækker, Bundesligaen og 2. Bundesliga starter først den 15. januar og her er holdopstillingerne for sæsonen endnu ikke på plads. Oberligaen og Landesligaen startede for 2 uger siden, og her er der i begge ligaer “danskerklubber”:

SK Doppelbauer Turm Kiel II:
GM Jakob Vang Glud
IM Filip Boe Olsen
GM Carsten Høi
FM Mads Boe

Preetzer TSV:
IM Bjørn Møller Ochsner
IM Mads Hansen
IM Rasmus Skytte
IM Steffen Pedersen
Kim Henrik Skaanning-Pedersen
Bjarne Light

SV Diagonale Harburg:
IM Jens Ove Fries-Nielsen
FM Niels Jørgen Fries-Nielsen
WFM Esmat Guindy
Adesh Easwaralingam

Kiel vandt deres første opgør i Oberligaen mod Lübeck, mens Preetzer tabte knebent til Eppendorf. I Landesligaen tabte Diagonale Harburg stort til Fischbek. Anden runde spilles den kommende søndag den 21. november.

Link til resultatsiden for den tyske holdturnering: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bedh.php?liga=olnn


Sports Academy Denmark i Odense er en nystartet sportsefterskole i Odense for unge der brænder for deres sport. Skolen har indgået et samarbejde med Læseforeningens Skakklub, der kun ligger omkring 100 meter fra skolen. Med samarbejdet kan man kombinere et efterskoleophold med at dygtiggøre sig i skak.

Se mere på Sports Academy Denmarks hjemmeside: https://sportsacademydenmark.dk/sport/din-sport/


Allerød Skakklub har ambitioner om at gøre Nordsjælland Weekend EMT 2022 til en af Danmarks største turneringer. Turneringen spilles mellem den 7. og 9. januar i Allerød Kulturhus. Se mere her.