Horsens Skakforening var heldige med vejret, da de lørdag den 16. august afholdt et meget velbesøgt arrangement på gågaden i Horsens. Byens borgmester, Peter Sørensen, bød velkommen og spillede efterfølgende et opvisningsparti mod danmarksmester Jesper Thybo. Borgmesteren holdt mere end de 6 træk, han frygtede resultatet ville blive inden start, men måtte dog strække våben mod stormesteren.

Horsens Lokal TV var tilstede og bragte dette indslag:
Efterfølgende spillede Jesper Thybo ursimultan mod 44 spillere fordelt på to gange 22 spillere. Enkelte fik en stormesterskalp med hjem, bl.a. formanden for Sydjysk Hovedkreds Søren Krabbenhøft.

Horsens Skakforening havde lånt borde og bænke fra Brætspilscafeen og et storbræt fra Byskolen Fussingsvej.

Læs mere om det vellykkede arrangement her: https://horsensskakforening.dk/