You are currently viewing Nyt medlem af Hall of Fame i Køge

Nyt medlem af Hall of Fame i Køge

Formand for Køge Skakklub, Finn Stuhr, skriver til skak.dk:

Sommersjov i Skakskolen og afsløring af nyt medlem af Hall of Fame
Køge Skakklubs aktiviteter i sommer har været på højt niveau.

Køge Skakklubs netop afsluttede internationalt skakturnering KØGE OPEN med deltagelse fra 12 forskellige lande …og aktiviteterne fortsætter.

I denne uge har vi sommersjov for byens unge på hver dag kl. 10:00 på Kulturtorvet hvor skakklubben har sine skakborde og det store skakbræt vi har døbt Chess Board of Fame.

Børnene hygger sig med skakspillene og samler point til den afsluttende finalerunde torsdag, kl.10:00 på Køge Nordstrand hvor der er dømt SKAK OG SKATTEJAGT.

Fredag afslutter skakklubben med den årlige tradition og udnævner et nyt medlem af CHESS BOARD OF FAME. De første medlemmer har deres navneplade på skakfelter på det store skakbræt på Kulturtorvet er tidligere formand Erik Carlsen og den første danske stormester Bent Larsen.

Fredag kommer der endnu et navn på CHESS BOARD OF FAME i Køge.


På fredag kl. 15:00 afslører det nye medlem selv sin navnplade. Så for første gang er det en levende legende der møder op.

Efter afsløringen vil det nye medlem spille mod en endnu ukendt spiller, hvem ved, måske en fra publikum?

Alle er velkommen til at overvære begivenheden.

Venlig hilsen

Finn Stuhr

Kulturtorvet ligger cirka 300 meter syd for Køge Station.

Køge Skakklub: https://koegeskakklub.dk/