IM Rasmus Skytte og CM Robert Skytte var med i Singapore International Open. Begge havde en dårlig turnering og måtte aflevere en del rating. Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr989481.aspx?lan=32
FIDEs ratingliste for november måned er offentliggjort. Top-20 i Danmark for aktive spillere ser således ud:
Link til FIDE: https://ratings.fide.com/
Schachbundesligaen. GM Mads Andersen var med i SG Solingens enlige match i denne weekend. Da SK Doppelbauer Turm Kiel har trukket deres hold, er der en oversidder i hver runde, hvilket gik ud over Solingen lørdag. Søndag vandt Solingen 5½ – 2½ over Hamburg. Mads Andersen spillede remis med GM Robert Kempinski (2560).
GM Jonas Bjerre var med i begge FC St. Paulis kampe i weekenden. Lørdag tabte St. Pauli 2 – 6 til SC Viernheim, Jonas Bjerre tabte til GM Chithambaram VR. Aravindh (2718) selvom han længe var godt med i partiet. Søndag blev det til en sejr over Tomas Polak fra SC Heimbach-Weis-Neuwied i en kamp, der endte 4 – 4. St. Pauli ligger på en nedrykningsplads, men har ikke gjort bruge af deres to topspillere GM Magnus Carlsen (2831) og GM David Howell (2673) endnu. GM Peter Heine Nielsen er også med på St. Paulis styrkeliste som nummer 8. Peter Heine har dog ikke spillet et ratet parti siden april 2020.
I toppen af Schachbundesligaen ligger OSG Baden-Baden med maksimale 8 matchpoint.
I 2. Bundesliga var IM Filip Boe Olsen med for SK Doppelbauer Turm Kiel i 2. Bundesliga. Filip scorede 1½ point i de to partier efter gevinst imod GM Arkadij Rodstein, mens det om søndagen blev remis imod IM Inna Gaponenko (2343). Holdet fik 3 matchpoint i weekenden.
I Oberliga Nord Nord havde danskerholdet Preetzer TSV fire danskere i kamp imod SK Marmstorf. Der var remiser til CM Adrian Stenstrop Thorsen og WFM Esmat Guindy og nederlag til IM Jens Ove Fries Nielsen og Kim Skaaning. Efter de første tre runder er det endnu ikke blevet til matchpoint.
Resultater fra Bundesligaen: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bedh.php?liga=bl
Bundesligaens hjemmesiden: https://schachbundesliga.de/
DM i Problemskakløsning 2025 afholdes lørdag den 1. februar 2025 klokken 15.30-17.30 i Skak for sjovs lokaler, Falkoner Allé 36, 2000 Frederiksberg. Fotoet øverst i artiklen er fra mesterskabet samme sted i 2023. Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29220