You are currently viewing Senior VM for hold slut

Senior VM for hold slut

Årets udgave af FIDE World Senior Team Chess Championship sluttede lørdag i den polske by Krakow. Danmark havde to hold med i turneringen, der begge deltog i gruppen 65+.

SK2012 blev bedst placerede danske hold i turneringen ved at slutte på 11 pladsen ud af 33 deltagende hold. Holdet var seedet som nummer 17. Holdet vandt 4 matcher, spillede 2 uafgjort og tabte 3 matcher.

Med 6 point i 8 partier blev Mogens Thuesen fra SK2012 dansk topscorer i turneringen. Undervejs tabte Mogens kun til GM John Nunn og GM Lubomir Ftacnik. Det var femte bedste score på førstebrættet med en ratingpræstation på 2341. Med resultatet kunne Mogens sætte hele 47 elopoint ind på kontoen.

Mogens Thuesen – selfie fra Krakow under turnerungen. Foto: Facebook

De danske scorer i Senior VM for hold:

SK2012:
Mogens Thuesen (2158) 6/8
Per Holst (2073) 3½/8
Bjarne Sønderstrup (2011) 2/4
Arne Bjørn Jørgensen (1940) 3½/8
Finn Andersson (1824) 3½/8

SK1912 i kamp: Fra venstre Per Holst, Bjarne Sønderstrup, Arne Bjørn Jørgensen og Finn Andersson. Eneste runde, hvor Mogens Thuesen sad over. Foto: Fra arrangørernes Facebook side

SK2024:
Jan Rewitz (2089) 1½/5
John Mortensen (2048) 2½/7
Steffen Cordes (1989) 3½/8
Per Oehlerich (1959) 4½/8
Hans Jørn Andresen (1953) 4/8

SK2024 i kamp: Fra venstre Jan Rewitz (stående), John Mortensen, Per Oehlerich og Hans Jørn Andresen. Foto: Fra arrangørernes Facebook side

Verdensmesterskabet blev vundet af favoritterne fra England. Holdet vandt matcher og spillede 2 uafgjorte, og tabte kun to partier undervejs i turneringen. På bræt 1 og 2 vandt henholdsvis GM John Nuun (6½/9) og GM Tony Kosten (7/9) topscorerpræmien.

“Ungdomsrækken” 50+ blev vundet af USA med 16 matchpoint efter kun at have tabt et enkelt parti undervejs.

Link til resultater på chess-results: 50+ og 65+

Link til partier fra turneringen: LICHESS

Link til billeder på Facebook: HER

Link til hjemmesiden for turneringen: https://szach.digitaldivas.pl/