You are currently viewing Nyansættelser i DSU

Nyansættelser i DSU

Dansk Skak Unions stillingsopslag, hvor vi bl.a. søgte en flytteansvarlig handyman og ansvarlig serviceperson for Skakbladets returpost med mere, resulterede i adskillige velkvalificerede ansøgninger. Tak for det.

Som flytte- og materialeansvarlig har vi ansat IM Leif A. Kristensen fra Vejle, som de fleste skakspillere jo nok kender i forvejen. Det er godt at vide, at det er en så kompetent person, der bl.a. skal tage sig af DSUs historiske materiale.

På fotoet øverst i artiklen spiller Leif Kristensen simultan på Rosborg Gymnasium i Vejle

Som ansvarlig for eftersendelse af Skakbladet, har vi valgt Lars Michael Agergaard fra Vejlby Risskov Skakklub. Man behøver ikke at være en stærk mesterspiller gennem en årrække, for at bestride hvervet, men Lars Michaels kendskab til DSU gennem mange års medlemskab, gør os sikre på, at vi har valgt den rigtige kandidat.

Begge påbegynder deres arbejde 1. januar 2024.

Poul Jacobsen