Efter de første 3 af i alt 5 runder ved Kvinde DM, er forhåndsfavoritten Ellen Fredericia Nilssen (fotoet øverst i artiklen) alene i spidsen, et halvt point foran sin mor, Louise Fredericia, der er forsvarende mester.
Alle spillere i DM-gruppen er kommet på tavlen, så det er stadig matematisk muligt for alle at vinde titlen og de 2.000,- kr., i førstepræmie. Det bliver en spændende søndag i ØBROs lokaler på Rosenvængets Allé 31 på Østerbro i København.
I 3. runde var Ellen Fredericia Nilssen i det taktiske hjørne:
Der vil være live-kommentering af de sidste to runder på DSUs Twitch-kanal og YouTube-kanal. Kl. 10 er det Simon Pil Wilbrandt, der kommenterer, og kl. 15 får Simon besøg af GM Jonas Bjerre til den sidste spændende runde.
Twitch: https://www.twitch.tv/danskskakunion
YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=mypUfQJjo4
I den sideløbende ØBRO Weekend EMT fører de to BMS-spillere FM Nicolai Kistrup og FM Mikkel Manosri Jacobsen Mester 1 med 2½ af 3. Den endelige sejr kan meget vel først falde på plads i sidste runde, hvor de to forhåndsfavoritter mødes indbyrdes.
I Basis 1-gruppen kan der være en ny mesterspiller på vej til Bornholm, da Mikkel Mejlvang har 3 point og kun behøver en enkelt remis i de sidste to runder for at kommer over 1900 i rating.
Resterende program:
Søndag den 10. september kl. 10.00: 4. runde
Søndag den 10. september kl. 15.00: 5. runde
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28036
Live: https://lichess.org/broadcast/danish-women-championship-2023/round-1/YqEx4KVN
Skakforeningen ØBRO: https://oebroskak.dk/