You are currently viewing European Individual Chess Championship 2021

European Individual Chess Championship 2021

Torsdag starter det individuelle EM i Reykjavik på Island. Turneringen spilles frem til den 5. september på Hotel Natura, hvor i øvrigt Bobby Fischer boede i forbindelse med VM-matchen i 1972 mod Boris Spassky.

Hotel Natura

Danmark er repræsenteret med 6 spillere i turneringen – seedninger i parentes:
41. GM Jesper Søndergaard Thybo (2587)
48. GM Jonas Buhl Bjerre (2550)
106. FM Mikkel Manosri Jacobsen (2309)
107. IM Jacob Sylvan (2307)
147. Thomas Nielsen (1953)
168. Jens Gade (1487)

På trods af seedninger i fyrrene, er det slet ikke umuligt, at de to stærke unge talentfulde danske stormestre kan lave en topplacering i Reykjavik. Toppen af feltet er meget jævnbyrdigt, og ingen spillere har over 2700. Den i Danmark bosiddende stormester, Nils Grandelius, er den højestratede skandinaviske spiller og er seedet som nummer 6 i turneringen.

Top 10 ser således ud:
1. GM Gawain C. B. Jones, England (2684)
2. GM Gabriel Sargissian, Armenien (2682)
3. GM David Navara, Tjekkiet (2675)
4. GM Matthias Bluebaum, Tyskland (2674)
5. GM Liviu-Dieter Nisipeanu, Tyskland (2671)
6. GM Nils Grandelius, Sverige (2666)
7. GM Constantin Lupulescu, Rumænien (2659)
8. GM Alexander Donchenko, Tyskland (2657)
9. GM Nijat Abasov, Aserbajdsjan (2656)
10. GM Rauf Mamedov, Aserbajdsjan (2654)

Der spilles med den normale betænkningstid 90 minutter + 30 sekunder pr. træk med tillægstid 30 minutter ved træk 40.

Præmiesummen i turneringen er 100.000 euro med 20.000 euro til vinderen

Program for turneringen:
Torsdag den 26. august kl. 17:00: 1. runde
Fredag den 27. august kl. 17:00: 2. runde
Lørdag den 28. august kl. 17:00: 3. runde
Søndag den 29. august kl. 17:00: 4. runde
Mandag den 30. august kl. 17:00: 5 runde
Tirsdag den 31. august kl. 17:00: 6. runde
Onsdag den 1. september kl. 17:00: 7. runde
Torsdag den 2. september kl. 17:00: 8. runde
Fredag den 3. september kl. 17:00: 9. runde
Lørdag den 4. september kl. 17:00: 10. runde
Søndag den 5. september kl. 13:00: 11. runde

Resultaterne fra turneringen kan følges på chess-results: https://chess-results.com/tnr563954.aspx?lan=1

Turneringen kan følges live på chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/european-championship-2021/1/1/1

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.reykjavikopen.com/