You are currently viewing Dansk Skak Unions Støtteforening søges nedlagt

Dansk Skak Unions Støtteforening søges nedlagt

Dansk Skak Unions Støtteforening, i daglig tale DSUS, besluttede enstemmigt på generalforsamlingen den 8. april 2023 i Svendborg at søge foreningen nedlagt efter den procedure, der fremgår af lovene.

I lovene står der, at beslutningen om nedlæggelse skal til urafstemning blandt foreningens medlemmer, og her opnå flere end halvdelen af de afgivne stemmer for at være vedtaget.

DSUS efterlyser derfor mailadresser på de medlemmer, man ikke kender adresserne på. Hvis man mener at være medlem af DSUS, og ønsker at stemme til urafstemningen, kan man på denne liste se, om DSUS har en e-mailadresse på et givent medlem.

I anledningen af afstemningen skriver DSUS på deres hjemmeside:

“Bestyrelsen mener at der bedst kan støttes ved at fortsætte arbejdet i DSU-regi. Det er unødigt administrativt tungt at drive foreningen. Især virker det unødigt at holde en generalforsamling når stort set ingen deltager. Dertil kommer udgifter til administration, møder og revision. Læg dertil at det i en årrække ikke har være muligt at få besat alle tillidsposter. I henhold til lovene vil foreningens midler og effekter i tilfælde af opløsning tilfalde DSU. Her er man indstillet på at Støtteforeningens arbejde kan fortsætte i form af et udvalg med særskilt økonomi. Dermed vil støtten til de internationale turneringer kunne fortsætte uændret.

Se meget mere om afstemningen her: http://www.dsus.dk/