You are currently viewing 3. parti i VM-matchen remis

3. parti i VM-matchen remis

Den kinesiske Ding Liren rejste sig fra 2. matchpartis nederlag mod Ian Nepomniachtchi med en stensikker remis. Ding Liren har undervejs i matchen på pressemøderne fortalt meget om hans mentale tilstand og det pres som verdensmesterskabet har medført. Det var dog en mere selvsikker Ding der mødte op til 3. matchparti, som i følge ham selv havde fået samlet hovedet mere med support udefra.

Nepomniachtchi valgte noget overraskende at starte med 1.d4, som normalt ikke er hans hovedrepertoire og for eksempel ikke blev brugt i sidste VM-match mod Magnus Carlsen i 2021. Ding Liren valgte at gå i en afslået dronninggambit (QGD) fremfor Nimzoindisk. Partiet fulgte længe et onlineparti mellem Anish Giri og Ding Liren fra 2022, hvor Nepomniachtchi afvej fra partiet med 17.Sce2. Dette gav dog ingen problemer for Ding som kort efter havde helt udlignet med 21…Sxd7! og måske endda kunne begynde at presse lidt. Der var dog aldrig rigtig fordel for nogle parter, hvilket medførte en tretræks-gentagelse og remis i træk 30 efter ca. 3 timers spil.

Resterende program for VM-matchen (start alle dage kl. 11:00 dansk tid)
Torsdag den 13. april – 4. parti
Fredag den 14. april – fridag
Lørdag den 15. april – 5.parti
Søndag 16. april – 6. parti
Mandag den 17. april – fridag
Tirsdag den 18. april – 7. parti
Onsdag den 19. april – fridag
Torsdag den 20. april – 8. parti
Fredag den 21. april – 9. parti
Lørdag den 22. april – fridag
Søndag den 23. april – 10. parti
Mandag den 24. april – 11. parti
Tirsdag den 25. april – fridag
Onsdag den 26. april – 12. parti
Torsdag den 27. april – 13. parti
Fredag den 28. april – fridag
Lørdag den 29. parti – 14. parti

Matchens hjemmeside: https://worldchampionship.fide.com/ er meget spændende. Udover generel information, er der kommenterede partier, nyheder og partierne kan også følges live med ekspertkommentatorerne GM Irina Krush og eksverdensmester Viswanathan Anand.

Alternativ livedækning: Chess24