You are currently viewing Jonas Bjerre indhentede Chatalbashev

Jonas Bjerre indhentede Chatalbashev

Med en sejr i topopgøret over GM Allan Stig Rasmussen bragte GM Jonas Buhl Bjerre sig op på den delte førsteplads, da Boris Chatalbahev samtidig måtte nøjes med remis imod GM Jacob Aagaard. Nøjes er nok ikke det rigtige ord, da Boris var slemt på hælene, og burde have tabt. Han fandt dog en mirakuløs redning, der sikrede ham en remis.

Jonas kom med sort godt ud af åbningen i en englænder, hvor han spillede 2.-Lb4, og efterfølgende slog på c3. Hvid får løberparret, men kan få problemer med bondestrukturen senere. Allan spillede 6.e4, hvor det mest normale er d3 efterfulgt af f4. Efter at Jonas besvarede det med f5, så det ud til at han allerede der fik en lille fordel med sort. I midtspillet forsøger Allan at tage kontrol med centrum med d4, men ender med at tabe bonden efter komplikationer. Jonas følger op med endnu en bondegevinst, hvor Allan er nede på kun at få tillægstiden på 30 sekunder. Da Jonas vinder endnu en bonde er der ikke længere tvivl om udfaldet af partiet.

GM Allan Stig Rasmussen – GM Jonas Buhl Bjerre

GM Boris Chatalbashev spillede accelereret drage med sort imod GM Jacob Aagaard, som valgte at overgå til en Maroczy. Aagaard fik byttet den sortfeltede løber, og i en lidt passiv stilling ofrede/tabte Boris en kvalitet. Det skulle dog vise sig, at Boris fik masser af modspil på de sorte felter, og en kæmpespringer i centrum sikrede ham lige spil. Som flere gange tidligere i turneringen var Boris ikke tilfreds med remis, og forcerede stillingen med bondefremstødet c4, hvilket var en klar fejl, da det åbnede stillingen op for de hvide tårne. Jacob fik klar gevinststilling, men smider det hele ved at spille Ta8 i træk 62. Herefter er stillingen forceret remis ved evigskak, hvor tårn på anden række og springer samarbejder. Forsøger Jacob at løbe over på dronningefløjen kommer der en springergaffel til et udækket tårn på d6. En noget heldig remis for Boris, som dermed stadig er i spidsen af Landsholdsklassen.

GM Jacob Aagaard – GM Boris Chatalbashev

Det så ud til, at GM Søndergaard Thybo spillede et flot angrebsparti imod den regerende Danmarksmester IM Martin Haubro. I en Catalaner fik Martin problemer med “den franske løber” på c8, og det tog ham noget tid at få den aktiveret. I mellemtiden havde Jesper angrebet den sorte kongestilling med fremstød i h-linjen. Efter at h-linjen blev åbnet, ofrede Jesper den hvidfeltede løber på g6, og trængte ind i h-linjen med de to tårne. Der var vist aldrig et forsvar imod det, og Jesper fik lov til at sætte mat i træk 31.

GM Jesper Søndergaard Thybo – IM Martin Haubro

I Skakligaen for få uger siden havde IM Filip Boe Olsen hvid imod IM Nikolaj Borge, hvor partiet endte remis efter at Nikolaj havde været slemt på hælene undervejs. Her i Landsholdsklassen mødes de så igen med samme farver, og igen blev det en modtaget dronninggambit. Modsat sidste gang påtager Filip sig denne gang den isolerede bonde på d4 i et forsøg på at angribe Nikolajs kongestilling. Nikolaj lykkes dog med langsomt at få byttet de lette officerer af, hvilket overlader initiativet til sort. En grov fejl i en lidt dårligere stilling afgør partiet til Nikolajs fordel.

IM Filip Boe Olsen – IM Nikolaj Borge

GM Lars Schandorff udlignede hurtigt med sort i en Bogo-indisk imod FM Viktor Haarmark Nielsen. Han vandt også en bonde, men Viktor fik alligevel tilstrækkeligt modspil med et aktivt tårn til, at Lars tilbød remis i træk 30.

FM Viktor Haarmark Nielsen – GM Lars Schandorff

5. rundes resultater:
FM Viktor Haarmark Nielsen (2335) – GM Lars Schandorff (2478) ½ – ½
GM Jacob Aagaard (2449) – GM Boris Chatalbashev (2475) ½ – ½
IM Filip Boe Olsen (2435) – IM Nikolaj Borge (2387) 0 – 1
GM Jesper Søndergård Thybo (2527) – IM Martin Haubro (2397) 1 – 0
GM Allan Stig Rasmussen (2525) – GM Jonas Buhl Bjerre (2606) 0 – 1

Stillingen i Landsholdsklassen efter 5 runder:
1. – 2. GM Jonas Buhl Bjerre (2606) 4½ point
1. – 2. GM Boris Chatalbashev (2475) 4½ point
3. – 4. GM Jesper Søndergård Thybo (2527) 3 point
3. – 4. GM Allan Stig Rasmussen (2525) 3 point
5. – 5. IM Martin Haubro (2397) 2 point
5. – 7. GM Lars Schandorff (2478) 2 point
5. – 7. IM Nikolaj Borge (2387) 2 point
8. – 9. GM Jacob Aagaard (2449) 1½ point
8. – 9. FM Viktor Haarmark Nielsen (2335) 1½ point
10. IM Filip Boe Olsen (2435) 1 point

Turneringstavlen for Landsholdsklassen: http://turnering.skak.dk/Group/ShowGroup/10166?fbclid=IwAR3UrZz_Hx34d8H5JLrLznW17_AP8qNseBvqrji6DQftwkp_oqR1HT2jdwA

Resterende program for Landsholdsklassen:
Torsdag den 6. april kl. 14:00. 6. runde
Fredag den 7. april kl. 14:00: 7. runde
Lørdag den 8. april kl. 14:00: 8. runde
Søndag den 9. april kl. 12:00: 9. runde

6. rundes program:
IM Nikolaj Borge (2387) – GM Jesper Søndergård Thybo (2527)
GM Boris Chatalbashev (2475) – IM Filip Boe Olsen (2435)
FM Viktor Haarmark Nielsen (2335) – GM Jacob Aagaard (2449)
IM Martin Haubro (2397) – GM Allan Stig Rasmussen (2525)
GM Lars Schandorff (2478) – GM Jonas Buhl Bjerre (2606)

Link til live fra Landsholdsklassen og links til live i øvrige grupper: https://skak-dm.dk/2023/?page_id=49

Link til live i Landsholdsklassen på chess.com og Lichess: Live (Chess.com) – Live (Lichess)

IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe kommenterer 6. runde i Landsholdsklassens fra tirsdag kl. 14:15 fra følgende link: https://www.twitch.tv/danskskakunion eller fra Youtube: https://www.youtube.com/@danskskakunion3266/streams

I Kandidatklassen har FM Jens Albert Ramsdal, CM Mikkel Vinh Løftgaard og Paulius Meskenas vundet de to første partier. Fem spillere har 1½ point.

CM Mikkel Vinh Løftgaard – med i toppen af Kandidastklassen

Link til hjemmesiden for DM 2023: http://www.skak-dm.dk/