You are currently viewing Kort nyt uge 9

Kort nyt uge 9

Ved det individuelle EM i Serbien er halvvejsmærket nået. GM Jonas Bjerre (billedet øverst – foto: https://eicc2023.com/) har haft svært ved at vinde partier, da fire ud af 6 partier er endt remis imod spillere på mellem 2400 og 2500 i elo. Heldigvis er det også blevet til et par sejre, så kvalifikation til FIDE World Cup er stadig en mulighed med en god slutspurt.

WFM Ellen Fredericia Nilssen har scoret 2½ af 5 (6. runde endnu ikke opdateret) og er en smule over forventet score.

Resterende program for turneringen:
Torsdag den 9. marts kl. 15:00: 7. runde
Fredag den 10. marts kl. 15:00: 8. runde
Lørdag den 11. marts kl. 15:00: 9. runde
Søndag den 12. marts kl. 15:00: 10. runde
Mandag den 13. marts kl. 15:00: 11.runde

Link til live på chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/european-championship-2023/6/1/33

Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr712575.aspx?lan=1&art=25&fedb=DEN&turdet=YES&flag=30

Hjemmesiden for turneringen: https://eicc2023.com/


Ungdomslandstræner Rasmus Skytte er sammen med fire juniorspillere med i Chessemy Open, der spilles i Walsrode i Nordtyskland. Juniorspillerne er CM Mikkel Vinh Løftgaard, Jeppe Hald Falkesgaard, Karl-Emil Elmer Nielsen-Refs og Robert Skytte. Turneringen startede lørdag, og sidste runde spilles søndag den 12. marts.

I første runde havde Karl Emil fornøjelsen af at besejre en IMer:

Efter 5 runder er Rasmus bedste dansker med 4 point. Undervejs har Rasmus spillet remis imod turneringens næsthøjest ratede spiller Vladimir Baklan (2546). I 6 runde møder den ubesejrede dansker GM Hagen Poetsch (2496) med hvid. Mikkel har 3½ point, mens Karl-Emil, Jeppe og Robert alle har 2 point. 9-årige Robert har opnået de 2 point imod et gennemsnit på omkring 2000.

Link til live på Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/chessemy-open-2023-b/3/1/1

Link til resultater fra turneringen: http://chess-results.com/tnr683952.aspx?lan=32

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.chessemy.com/Turniere-Events/chessemy-Open/


Fredericia Hurtigskak, der er en del af Syd Grand Prix, havde deltagelse af 40 spillere. IM Jens Ove Fries Nielsen fra arrangørklubben blev en suveræn vinder, da han vandt alle 7 partier (billedet øverst). På de næste pladser, hele 2½ point efter, kom Per Hansen fra Haderslev og Michael Leon Christensen fra Fredericia.

Undergruppen med spillere fra 3. klasse og 4. klasse blev vundet af Benny Christensen fra Vojens, mens Skoleskakgruppen blev vundet af Anders Grove fra Evans.

Link til resultater fra turneringen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27983

IM Jens Ove Fries Nielsen (forrest med brun kasket) vandt sikkert hurtigskakturneringen i Fredericia. Foto: Jan Rosenberg

Der spilles endnu en hurtigskakturnering i Fredericia den kommende lørdag den 11. marts. Her spilles Fries Nielsens børne-og hurtigturnering med en førstepræmie på 5.000 kr. og em masse øvrige præmier. Toppen er stærkt besat med de to stormestre Allan Stig Rasmussen og Jesper Søndergaard Thybo. I skrivende stund er der 69 tilmeldte til turneringen på Fredericia Realskole.

Link til deltagerliste og tilmelding: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27532