You are currently viewing Årets Skakspiller 2022

Årets Skakspiller 2022

Tiden er kommet til at kåre Årets Skakspiller 2022. For 14. gang er det op til Dansk Skak Unions medlemmer at kåre Årets Danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. 

Årets Skakspiller kåres for hele kalenderåret og igen i år har medlemmerne også indflydelse på hvilke spillere, der skal nomineres for præstationer i 2022. Køreplanen for kåringer ser således ud:

Frem til søndag den 8. januar kan alle Dansk Skak Unions medlemmer bringe en spiller i forslag til titlen som Årets Skakspiller. Send en mail til nyhed@skak.dk, eller gå ind på Dansk Skak Unions Facebook-side, og giv en kort begrundelse for, at vedkommende skal nomineres.

Blandt de foreslåede spillere vil udvalget bag Årets Danske Skakspiller, der består af én af de to redaktører af Skakbladet, Jan Løfberg og de fire medlemmer af Dansk Skak Unions informationsudvalg som er Palle Skov, Jakob Aabling-Thomsen, Thomas Vestergaard og Mads Boe, udvælge 10 finalister.

De 10 kandidater vil mandag den 9. januar blive offentliggjort på skak.dk med en begrundelse, samt links til nyheden der omtaler deres præstation/er på skak.dk.

Måden som afstemningen foregår på igen år, er baseret på at man har login til Dansk Skak Unions kartotek. Inden afstemningen starter den 9. januar, vil der her på skak.dk blive offentliggjort en forhåbentligt let forståelig manual til, hvordan man deltager i afstemningen.

Den oprindelige initiativtager til uddelingen af den danske Skak-Oscar, journalist og forfatter Svend Novrup, giver afstemningen disse ord med på vejen:

“Årets skakspiller er en titel, der skal tildeles en spiller, der har præsteret et strålende kvalitativt resultat i det forløbne år. Et, som ikke-skakspillere kan anerkende som ekstraordinært. Det skal dog ikke nødvendigvis være årets bedste enkeltresultat, da der tages et vist relativt hensyn til forventninger, især overgåede, og hastig fremgang. Man bør ikke kunne blive Årets Skakspiller ved som en overraskelse at vinde NM i skoleskak, for det er ikke en titel, som den store offentlighed vil forstå som storslået, men vinder en IM et GM-turnering og yderligere har nogle stabile resultater i et år, kan han vinde foran fx en Peter Heine, der laver større præstationer ratingmæssigt ved at klare sig pænt i topturneringer. Der har traditionelt været en vis positiv særbehandling af årets danske mester.”

Resultatet af afstemningen om Årets Danske Skakspiller forventes offentliggjort søndag den 15. januar 2022.