Jonas Bjerre delt turneringsvinder i Italien

Jonas Bjerre delt turneringsvinder i Italien

Danskerne Jonas Buhl Bjerre og Ellen Fredericia Nilssen afsluttede torsdag deres to turneringer i Italien.

Første turnering blev ingen succes for danskerne, hvor begge var en del under forventet. Jonas startede ellers stærkt ud med 3½/4, men formåede ikke at holde niveauet i anden halvdel af turneringen, hvor det blev til to nederlag – blandt andet til den unge svenske FM Hampus Sørensen – og tre remiser. Dermed var Jonas knapt 1½ point under forventet score. Ellen spillede 5 partier remis, og tabte de resterende 4, så det kostede desværre omkring 30 elopoint.

Slutstilling i 1st Cattolica Summer Open GM Mix (første turnering):
1. GM Vitaliy Bernadskiy, Ukraine (7 point)
2. GM Denis Kadric, Bosnien og Hercegovina (6 point)
3. GM Pier Luigi Basso, Italien (5,5 point)
4. FM Hampus Sørensen, Sverige (5,5 point)
5. WGM Josefine Heinemann, Tyskland (5,5 point)
6. GM Jonas Buhl Bjerre, Danmark (5 point)
21. Ellen Fredericia Nilssen, Danmark (2,5 point)

Anden turnering var dog heldigvis en del bedre for begge danskere. Det lykkedes for Jonas at tage en delt førsteplads, og en andenplads efter korrektion, efter en sejr i sidste runde mod GM Pier Luigi Basso. Billedet ovenfor, med en glad Jonas Bjerre på stranden efter præmieoverrækkelsen, er taget af Ellen Fredericia Nilssen. Ellen startede med to nederlag, men kom herefter godt igen, og sluttede på 50%, hvilket var en anelse under forventet score.

Slutstilling i 8th Cattolica Festival (anden turnering):
1. GM Daniel Alsina Leal, Spanien (6,5 point)
2. GM Jonas Buhl Bjerre, Danmark (6,5 point)
3. GM Vitaliy Bernadskiy, Ukraine (6,5 point)
4.-6. GM Denis Kadric, Bosnien og Hercegovina (6 point)
4.-6. GM Evgeny Postny, Israel (6 point)
4.-6. GM Pier Luigi Basso, Italien (6 point)
18.-22. WFM Ellen Fredericia Nilssen (4,5 point)

Især hans parti mod den anden delte vinder GM Vitaliy Bernadskiy var flot:

Link til partierne fra første turnering: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/1st-cattolica-summer-open-gm-mix-2021

Link til partierne fra anden turnering: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/8th-cattolica-festival-2021

Link til slutstilling og resultater fra første turnering : http://chess-results.com/tnr561743.aspx?lan=32&art=1&rd=9&fed=DEN

Link til slutstilling og resultater fra anden turnering: http://chess-results.com/tnr559476.aspx?lan=32&art=1&rd=9&fed=DEN&flag=30