IM Bjørn Møller Ochsner og IM Filip Boe Olsen tog 1. Juledag om morgenen til Tours i Frankrig for at deltage i turneringen “2ème Festival International d’Echecs de Tours tournoi A ouvert à tous”.
Bjørn spillede en særdeles flot turnering med 7½ point, hvor han vandt 6 partier og spillede 3 partier remis. Dermed vandt han turneringen udelt et helt point foran de nærmeste forfølgere. Resultatet var desværre ikke nok til den sidste og afgørende GM-norm, da Bjørn ikke mødte nok stormestre i turneringen. Til gengæld gav det en solid førstepræmie på 1200 euro for turneringssejren.
![](https://nyheder.skak.dk/wp-content/uploads/sites/2/ldphotographies-echecs-d2-58-1024x683.jpg)
Undervejs havde Bjørn fornøjelsen af at besejre GM Maxime Legarde (2584) og spillede et godt parti imod IM Shete Sammed Jaykumar (2430) fra Indien:
Også IM Filip Boe Olsen spillede en god turnering. Inden sidste runde lå han på den udelte andenplads, og da partiet med rejsekammeraten Bjørn blev remis endte Filip på 6½ point, hvilket rakte til en delt andenplads. Efter korrektion blev det dog 3. pladsen og en pengepræmie på 800 euro.
I næstsidste runde slog Filip den franske stormester Christian Bauer i 21 træk med hvid:
![](https://nyheder.skak.dk/wp-content/uploads/sites/2/ldphotographies-echecs-d2-66-1024x683.jpg)
Slutstillingen i turneringen:
1. IM Bjørn Møller Ochsner (2514) 7½ point
2. GM Namig Guliyev (2540), Aserbajdsjan, 6½ point – korrektion 40,5/33
3. IM Filip Boe Olsen (2424) 6½ point – korrektion 40,5/31,5
4. GM Yuri Solodovnichenko, Ukraine, 6½ point – korrektion 40
5. IM Vladyslav Larkin (2452) Ukraine, 6½ point – korrektion 38
6. GM Maxime Lagarde (2584) Frankrig, 6 point – korrektion 45
7. GM Christian Bauer (2601) Frankrig, 6½ point – korrektion 43,5
8. IM Shete Sammed Jaykumar (2430) Indien, 6 point – korrektion 42,5
9. IM Peio Duboue (2432) Frankrig, 6 point – korrektion 41
10. Thomas Bonn (2190) Frankrig, 6 point – korrektion 37
![](https://nyheder.skak.dk/wp-content/uploads/sites/2/321000161_909352790077001_4796454670479828892_n-1024x768.jpg)
Link til slutstillingen i turneringen: http://www.echecs.asso.fr/Resultats.aspx?URL=Tournois/Id/56529/56529&Action=Cl
Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.echecs.asso.fr/FicheTournoi.aspx?Ref=56529&fbclid=IwAR2WsI6jxIohQT1cad4UesjEQsYit5ugqYs2ukIb9auWEzPojPOyUPg2fwo