You are currently viewing Kort nyt uge 34

Kort nyt uge 34

Dansk Skoleskak deltager i ”Det Mentale Folkemøde” i Herning fra den 1. september til den 3. september. Dansk Skoleskak er til stede hele weekenden med skoleskakbilen, og vil lave mini-games og alternative skak-aktiviteter.

Læs mere på Dansk Skoleskaks hjemmeside: https://skoleskak.dk/dansk-skoleskak-paa-det-mentale-folkemoede/


Fynsmesterskabet i lynskak blev afviklet lørdag med deltagelse af 34 spillere. Turneringen blev som de senere år spillet i fabrikshallen på T.J Maskinfabrik i Aarup. I middagspausen kom den lokale pølsevogn forbi og serverede frokost for deltagerne. For tredje år i træk vandt FM Mads Boe turneringen med scoren 11 af 12.

Slutstillingen efter 12 runder:
1. FM Mads Boe, 11 point
2. Martin Jørgensen, 9 point
3. FM Kristoffer Dyrgaard, 9 point
4. Sven Judas, 8 point
5. Daniel Tuk Jarlskov, 8 point

Link til resultater fra turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27533

Pølsevognen var særdeles velbesøgt under Fynsmesterskabet i lynskak.

Formand for Sydjysk Hovedkreds og Vojens Skakklub, Karl Posselt (billedet øverst – foto: André Thorup, JV) , er blevet udnævnt til Årets Vojensborger 2022. En flot anerkendelse af stort frivilligt arbejde i mange sammenhænge: https://ugeavisen.dk/midtsyd/artikel/l%C3%A6serne-har-talt-karl-posselt-er-%C3%A5rets-vojensborger-2022


Niels Skou og Tim Jaksland har deltaget i Open de Sants Barcelona i Spanien der sluttede søndag den 28. august. Niels Skou endte på 6 point efter kompromisløst spil (6 sejre og 4 nederlag) mens Tim Jaksland scorede 4½ point. Turneringen blev vundet GM Naraynan (2654) fra Indien med 8 point af 10 og bedre korrektion end GM Vaibhav (2600) og GM Cheng (2540).

Link til resultater fra turneringen: http://chess-results.com/tnr633648.aspx?lan=1&art=25&fedb=DEN&turdet=YES&flag=30


IM Filip Boe Olsen spiller holdskak i den næstbedste polske liga fra kommende lørdag. Turneringen færdigspilles i løbet af 9 dage med et parti om dagen.

Link til resultater: https://www.chessarbiter.com/turnieje/2022/tdr_4347/results.html?l=pl&tb=201_

Link til live på chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/polish-ekstraliga-2022/1/1/1


I forbindelse med Køge Festuge er skakklubben særdeles aktive i bybilledet. Onsdag var Leonardoskolen inviteret forbi, og der spillet en masse skak på både stort bræt, og de mange almindelige skaksæt der var sat op. Torsdag formiddag havde skakklubbens formand udfordret formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, og fredag er der fokus på uddannelsesinstitutionerne, og her vil der blandt andet være opvisningspartier med GM Jesper Søndergaard Thybo og Paulius Meškėnas i Brogade på det store bræt. Det starter kl. 09:00.

Skakaktiviteterne i forbindelse med Køge Festuge har været velbesøgte.