På Rosenvængets Alle 31, 2100 København Ø, spilles i disse dage en fuldt besat turnering, når ØBRO Skakforening og Skakklubben Seksløberen sammen arrangerer ØBRO Sommerskak EMT 2022.
66 deltagere er til start og flere verdensdele er repræsenteret. Ud over de danske deltagere, kan man byde velkommen til spillere fra Sverige, Indien, Tjekkiet, Italien, Grækenland og Australien.
Billedet øverst i artiklen viser den fyldte spillesal, og er taget af Trine Trappendahl.
Styrkemæssigt har man ikke satset højt, men har lagt vægt på en hyggelig international turnering. Der kan ikke scores normer i denne turnering, målet er et helt andet.
Der er dog lag op til en hård turnering med 3 dobbeltrunder på 4 dage, og den intense betænkningstid 90 min. + 30 sekunder pr. træk til hele partiet.
Efter de første 3 runder har Peter Thorsbro, Furesø Skakklub og Peter Birk Petersen, Caïssa Gladsaxe lagt sig i spidsen i den øverste gruppe med maksimumpoint. Der spilles i tre Schweizer-grupper.
Spillested: ØBROs lokaler, Rosenvængets alle 31 kld. 2100 Kbh. Ø. 5 minutters gang fra metrostationen ”Trianglen”.
Resterende program:
Lørdag den 16. jul kl. 12:00 – 16:30 og 17:00 – 21:30.
Søndag den 17. juli kl. 12:00 – 16:30 og 17:00 – 21:30.
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27399
ØBRO Skakforening: https://oebroskak.dk/