You are currently viewing Thybo og Haubro i spidsen inden sidste runde

Thybo og Haubro i spidsen inden sidste runde

Den førende spiller IM Martin Haubro løb ind i et hurtigt nederlag med sort imod turneringens højest ratede spiller GM Jonas Buhl Bjerre i 8. runde af Landsholdsklassen. Martin kom hurtigt i store problemer med sort i 3.Lb5 varianten i Siciliansk. Han fik problemer med udviklingen af brikkerne, da Jonas hele tiden truede en svag bonde på e5. Partiet blev afsluttet allerede efter omkring 2 timers spil, da Martin begik en stor fejl der tabte en officer.

GM Jonas Bjerre – IM Martin Haubro

Martin Haubros nederlag gav GM Jesper Søndergaard Thybo muligheden for at gå alene i spidsen af Landsholdsklassen, hvis han med hvid kunne besejre turneringens ældste spiller, GM Carsten Høi med hvid. Det blev en kongeindier, hvor Jesper ud af åbningen fik fordel. Stillingen var dog relativ taktisk, og Jesper kom i tidnød, hvor Høi pludselig fik flere muligheder for at afgøre partiet til egen fordel. Han missede dem dog, og dronningafbytning var en stor fejl der tillod Jesper at udligne. Kort tid efter spiller de en forceret variant, der ender ud i et tårnslutspil, der er remis.

GM Jesper Søndergaard Thybo – GM Carsten Høi

IM Bjørn Møller Ochsner fik spillet sig op i midterfeltet, da han med sort besejrede IM Martin Percivaldi. Martin valgte 3.f3-varianten i kongeindisk, men i starten af midtspillet kom han under pres, da Bjørn fik kontrol med de sorte felter, og Martin havde en dårlig hvidfeltet løber. Bjørn fik gennemført f5 og åbnet f-linjen for begge tårne kombineret med trusler fra to stærke springere på e5 og g5 faldt den hvide stilling sammen.

IM Martin Percivaldi – IM Bjørn Møller Ochsner

GM Lars Schandorff spillede Benoni i forhånden imod Jacob Sylvan, og fik hurtigt en bekvem stilling med de hvide brikker. Lars fik et par springere ind i den sorte stilling, så Sylvan besluttede at satse på en kongeangreb, som indebar et officersoffer. Angrebet blev dog aldrig rigtig farligt, og Lars sluttede partiet af med en fin kombination startende med 32.f7!

GM Lars Schandorff – IM Jacob Sylvan

IM Nikolaj Borge spillede modtaget dronninggambit imod IM Filip Boe Olsen, og kom bedst ud af åbningen, da Filip ikke reagerede korrekt på 12.-,Sg4. Efter et par afbytninger i centrum, havde begge spillere en dobbeltbonde i e-linjen, hvilket ikke sker så ofte. Nikolaj stod dog lidt bedre, da hans resterende lette officerer lettere kunne manøvrere rundt. Nikolaj få opbygget sig en meget fordelagtig stilling, men i træk 39 bytter han dronningen, hvilket er en fejl. Det giver Filip tilstrækkeligt modspil til at partiet ender remis efter 49 træk.

IM Filip Boe Olsen – IM Nikolaj Borge

Resultater fra 8. runde:
IM Martin Percivaldi (2399) – IM Bjørn Møller Ochsner (2506) 0 – 1
GM Jesper Søndergaard Thybo (2559) – GM Carsten Høi (2359) ½ – ½
GM Lars Schandorff (2475) – IM Jacob Sylvan (2319) 1 – 0
IM Filip Boe Olsen (2402) – IM Nikolaj Borge (2403) ½ – ½
GM Jonas Buhl Bjerre (2611) – IM Martin Haubro (2391) 1 – 0

Stillingen inden sidste runde:
1. – 2. IM Martin Haubro (2391), 6 point
1. – 2. GM Jesper Søndergaard Thybo (2559), 6 point
3. GM Jonas Buhl Bjerre (2611), 5 point
4 – 7. IM Martin Percivaldi (2399), 4 point
4. – 7. IM Filip Boe Olsen (2402), 4 point
4. – 7. IM Bjørn Møller Ochsner (2506), 4 point
4 – 7. GM Lars Schandorff (2475), 4 point
8. – 9 IM Nikolaj Borge (2403), 2½ point
8. – 9. GM Carsten Høi (2359), 2½ point
10. IM Jacob Sylvan (2319), 2 point

Sidste rundes program:
IM Nikolaj Borge (2403) – GM Jonas Buhl Bjerre (2611)
IM Jacob Sylvan (2319) – IM Filip Boe Olsen (2402)
GM Carsten Høi (2359) – GM Lars Schandorff (2475)
IM Bjørn Møller Ochsner (2506) – GM Jesper Søndergaard Thybo (2559)
IM Martin Haubro (2391) – IM Martin Percivaldi (2394)

Sidste runde i Landsholdsklassen spilles søndag kl. 12:00.

DMs hjemmeside: www.skak-dm.dk

Landsholdsklassen kan følges live flere forskellige steder: https://liveskak.dk/DM/2022/  – Live (Chess24) – Live (Chess.com) – Live (FollowChess) – Live (Lichess)

I Kandidatklassen har den 13. seedede Casper Liu vundet de fem første partier. I dagens runde besejrede han Sigfred Haubro.

Sigfred Haubro – Casper Liu

Stillingen efter 5 runder i Kandidatklassen:
1. Casper Liu, 5 point
2. FM Nicolai Kistrup, 4 point
3. – 8. Peter Kristensen, 3½ point
3. – 8. FM Viktor Haarmark Nielsen, 3½ point
3. – 8. Sigfred Haubro, 3½ point
3. – 8. Mogens Henrik Thuesen, 3½ point
3. – 8. FM Rasmus Thøgersen
3. – 8. FM Jens Albert Ramsdal

I 6. runde søndag kl. 09:00 har Casper Liu sort imod FM Jens Albert Ramsdal.

Link til resultater i alle grupper: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourid=27225&curtab=tour-table

IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe kommenterer sidste runde i Landsholdsklassen lørdag kl. 12:15 fra følgende link: https://www.twitch.tv/danskskakunion eller på Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCf-MK6c8at5eiENKHCOUVaA