Det blev til en kneben sejr over Belgien i 6. runde ved EM for hold i Slovenien.
Jonas Bjerre vandt hurtigt og sikkert, og kort efter vandt også Sune Berg Hansen med hvid. De sidste to partier så meget lige ud.
Allan Stig Rasmussen havde en lille fordel undervejs mod IM Rein Verstraeten, der har spillet en enkelt sæson som udvekslingsstudent for SK1968 for et par år siden, men partiet ebbede ud i remis.
Jesper Thybo gik galt i byen med 62. -, Kb5?, der kostede partiet. Men trods alt en danske sejr sammenlagt.
Danmark – Belgien 2½ – 1½
1. GM Jesper S. Thybo (2604) – IM Daniel Dardha (2525) 0 – 1
2. GM Jonas Buhl Bjerre (2569) – IM Stefan Beukema (2408) 1 – 0
3. GM Allan Stig Rasmussen (2577) – IM Rein Verstraeten (2386) ½ – ½
4. GM Sune Berg Hansen (2543) – GM Mher Hovhannisyan (2419) 1 – 0
De danske spilleres score indtil nu:
Fotoet øverst i artiklen af landsholdet og sponsor Thomas Jøker er taget i august 2020, da sponsoratet blev præsenteret ved en hurtigturnering i Fredericia. Bagerst fra venstre Thomas Jøker, Sune Berg Hansen, Allan Stig Rasmussen og Mads Andersen. Forrest Jonas Bjerre og Jesper Thybo. Foto: Thomas Vestergård
Norske IM Lars Oscar Hauge (2490) kan være på vej til en GM-norm, hvilket i givet fald vil være hans tredje og sidste norm. Han har indtil videre scoret 4 af 6 mod stærk modstand. Samtidig kommer han pænt over 2500 hvis det lykkes. Lige nu har han 18 ratingpoint i banken.
Alireza Firouzja, der stiller op for Frankrig, er på vej mod 2800 i rating. Efter de første 6 runder har han scoret imponerende 5½ point på bræt 1.
Rusland tog et pænt skridt mod mesterskabet, da de slog Ungarn 2½ -1½ samtidig med at Aserbajdsjan og Armenien spillede 2 – 2, hvilket også blev resultatet mellem Ukraine og Holland.
Fredag kl. 15.00 møder Danmark Tjekkiet. Holdopstillingerne:
Danmark – Tjekkiet:
- GM Mads Andersen (2575) – GM David Navara (2699)
- GM Jesper S. Thybo (2604) – GM Thai Dai Van Nguyen (2594)
- GM Jonas Buhl Bjerre (2569) – GM Jan Krejci (2565)
- GM Allan Stig Rasmussen (2577) – GM Vojtech Plat (2548)
Der er lagt op til en spændende match.
Resterende program for turneringen:
Fredag den 19. november kl. 15:00: 7. runde
Lørdag den 20. november kl. 15:00: 8. runde
Søndag den 21. november kl. 15:00: 9. runde
Resultater fra turneringen: http://chess-results.com/tnr583987.aspx?lan=32
Live fra chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/european-team-championship-2021
Officiel hjemmeside for turneringen: https://www.euroteamchess2021.eu/