Delegationsleder og formand for den Dansk Militære Skak Komite, Finn Stuhr, skriver til skak.dk om det “31. NATO Chess Championship 2021” der sluttede fredag aften i Belgien:
Det danske militære skakhold var efter 2 års pause samlet igen i den belgiske badeby Blankenberge, hvor alle 15 hold er indkvarteret på badehotellet Floreal.
Holdet har hele ugen ligget lidt bagud i forhold til forhåndsfavoritterne Tyskland, Polen og Grækenland, men som nummer 4, har vi ikke været langt fra medaljerne.
I første runde fik holdet ikke overraskende 5,5 point, Jan Mose Nielsen måtte afgive et halvt point. Men 4 point til holdet, da de 4 bedste score tæller til holdresultatet.
I anden runde vandt Finn Pedersen og Jan Mose Nielsen, mens Stefan Hansen tog en remis, det 3 øvrige tabte og holdet måtte ned på en 7. plads.
I 3 runde fik holdet 2,5 point i banken og steg til en 5. plads. Finn Pedersen tog et halvt point mod tyske Wilhelm Jauk, mens Stefan Hansen og Gert Aagaard sejrede. Efter to øvrige remiser måtte Jan desværre se sig besejret af tyske Ulrik Bohn, hvor et point ellers ville have lunet.
De næste runder kom vi tættere på podiepladsen hvor holdet arbejde sig op på 4. pladsen, Enkelte bump på vejen gjorde, at vi havde svært ved at følge med de tre favoritter.
I sidste runde lå vi i hælene på Tyskland der havde 17,5 på 3. pladsen mens vi havde 16½ point, så der skulle ske mirakler. Finn Pedersen på bræt 2 spillede om podieplads, og med gevinst over Grækeren Alexandros ville der være en spinkel chance for guld, men så skulle topbrættet spille remis. Partiet sluttede dog remis i et slutspil, hvor begge havde gevinstchance, hvis en af spillerne lavede fejl – det havde ingen af de to lyst til. Gert Aagaard var eneste danske vinder, da de øvrige fire partier endte remis. Stefan Hansens parti mod tyskeren Mark Helbig var det sidste, og det blev afgørende for om Danmark skulle have bronze eller slutte på den 4. plads, som var spået på forhånd. Med gevinst havde vi stået på podiet.
Individuelt skulle det vise sig, at Finn Pedersens remis rakte til en individuel bronzemedalje, da Slovakken Lukas Stauskas vandt over tyske Hans-Christoph Andersen og blev NATO-mester for første gang.
Slutstillingen i turneringen blev følgende:
1. Polen 21 point
2. Grækenland 20½ point
3. Tyskland 19 point
4. Danmark 18½ point
De danske spilleres resultater:
Finn Pedersen 5½ point
Stefan Hansen 4½ point
Jan Mose Nielsen 4½ point
Erik Nilsson 4 point
Gert Aagaard 4 point
Henrik Nielsen 3 point
Finn Stuhr 2½ point
Link til partier fra turneringen: https://view.livechesscloud.com/#98188f6b-df70-47af-a746-887ac241586c
Link til hjemmesiden for turneringen: https://militarychess.be/ncc-2021/tournament/
Den officielle NATO skak hjemmeside: https://www.natochess.com/
NATO Chess Family på Facebook: https://www.facebook.com/groups/199626146744567/?hoisted_section_header_type=recently_seen&multi_permalinks=6516991425007976