Det amerikanske stortalent, Abhimanyu Mishra, har netop tangeret rekorden for yngste stormester nogensinde i en alder af 12 år, 4 måneder og 25 dage. Sidste norm blev opnået i Vezerkepzo GM Mix i Budapest, med scoren 7/9. Han slår dermed Sergey Karjakins tidligere rekord på 12 år og 7 måneder.
Listen over de 10 yngste stormestre nogensinde (nuværende rating i parentes):
1. Abhimanyu Mishra – 12 år 4 måneder og 25 dage (2504)
2. Sergey Karjakin – 12 år, 7 måneder (2757)
3. Gukesh D – 12 år, 7 måneder og 17 dage (2578)
4. Javokhir Sindarov – 12 år, 10 måneder og 5 dage (2558)
5. Praggnanandhaa Rameshbabu – 12 år, 10 måneder og 13 dage (2608)
6. Nodirbek Abdusattorov – 13 år, 1 måned og 11 dage (2634)
7. Parimarjan Negi – 13 år, 4 måneder og 22 dage (2639)
8. Magnus Carlsen – 13 år, 4 måneder og 27 dage (2847)
9. Wei Yi, 13 år – 8 måneder og 23 dage (2725)
10. Raunak Sadhwani – 13 år, 9 måneder og 28 dage (2555)
’Læseforeningens Weekend 2021’ blev afholdt i weekenden fra den 25. juni til den 27. juni og havde deltagelse af 40 skakglade deltagere. Der blev lavet 4 grupper af 10 spillere, og her blev gruppevinderne:
Mestergruppen: Rune Andersen, Bornholm, 4 point
Basisgruppe 1: Noah Skælbæk, Læseforeningen og Lars Pommerencke, Bornholm, begge 4 point
Basisgruppe 2: Henrik Ploug, ØBRO og Villads Majvang Sandmann, Læseforeningen, begge 4 point
Basisgruppe 3: Noah Skotte Frydendahl, Læseforeningen og Peter Holst, Læseforeningen, begge 5 point
https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26816
’Goldmoney Asian Cup’ som er en af de mange turneringer i ’Meltwater Champions Chess Tour’ er netop nået til semifinalerne hvor matcherne ser således ud:
Levon Aronian mod Magnus Carlsen
Liren Ding mod Vladislav Artemiev
Den første semifinale spilles 1 juli kl. 13:30. Turneringen kan følges her: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/meltwater-champions-chess-tour-goldmoney-asian-rapid-2021-knockout/4/1/1
Fredericia Skakforening har netop udgivet bogen ’Fredericias Skakhistorie igennem 120 år’ af Niels Nybo Jakobsen. Det der startede som en lille artikel til hjemmesiden endte i stedet med at blive til en bog, da man indså hvor meget historie der var skjult rundt omkring i ældre arkiver og skakblade. Bogen kan købes i Bog & Ide og Billunds Boghandel i Fredericia Kommune, mens at interesserede rundt i landet kan bestille hos formand@fredericia-skakforening.dk.
Læs mere her: https://www.fredericia-skakforening.dk/fredericias-skakhistorie-igennem-120-aar/