You are currently viewing Ellen Fredericia og Jonas Bjerre i Italien

Ellen Fredericia og Jonas Bjerre i Italien

WFM Ellen Fredericia Nilssen og GM Jonas Buhl Bjerre deltager her omkring påske i to turneringer i Italien. De er taget til Bassano del Garppa, der er en by med omkring 40.000 indbyggere ca. 70 km. nord for Venedig.

Den første turnering “Second Mix Bassano” blev spillet fra den 24. marts til den 28. marts, hvor der i et felt med 30 spillere deltog 10 stormestre. Jonas var seedet som nummer 4, og han endte også på den delte 4. plads med 6 point i de 9 partier. Ratingpræstationen var 2545, så det var lige omkring den forventede score.

Ellen havde en dårlig turnering. Hun startede med at tabe de fire første partier, men heldigvisk kom hun igen, og scorede 3½ point i de sidste 5 partier uden nederlag. Hun endte på plads 25, hvilket var ensbetydende med et ratingtab på 45 elopoint.

Turneringen blev vundet af den unge italiener Francesco Sonis (årgang 2002) der med 6½ af 9 lavede stormesternorm.

Link til resultater på chess-results: http://chess-results.com/tnr546385.aspx?lan=16&art=1&rd=9&turdet=YES&flag=30

Næste turnering, 1st Easter Bassano Festival Open A, startede torsdag den 1. april, og her spilles der dobbeltrunder hver dag frem til søndag og med en enkelt sidste runde 2. påskedag. I denne turnering deltager der 60 spillere.

Jonas har her vundet de to første partier, mens Ellen har scoret 50%.

Link til resultater på chess-results: http://chess-results.com/tnr554339.aspx?lan=32&art=0&flag=30

Link til arrangørernes hjemmeside: https://www.grandiscacchi.com/