1st World Chess Paralympiad 2020

 

Dansk Skak Union søger spillere, der kunne tænke sig at deltage i “1st World Chess Paralympiad 2020”, der arrangeres af FIDE og spilles i den russiske skakby Khanty-Mansiysk fra den 29. juli til den 5. august. Hvis du har lyst til at komme i betragtning til holdet, skal du være fysisk handicappet, herunder regnes også hørehandicappet og synshandicappet.

 

Det er en holdturnering for 4 mandshold, hvoraf mindst én skal være kvinde. Et hold består af op til 5 spillere. 

 

Det er første gang at FIDE forsøger at lave et sådant arrangement, og turneringen får deltagelse af maksimalt 30 hold, ligeligt fordelt mellem kontinenter. Hvis der er flere tilmeldte, udvælges deltagerlandene efter gennemsnitsrating på holdene. 

FIDE betaler næsten alle omkostninger forbundet med rejse og ophold, for deltagere + nødvendige ledsagere op til i alt 8 personer. 

 

Hvis du har lyst til at deltage i en spændende skaktur til Rusland, så skal du beslutte dig hurtigt. Allerede senest den 8. februar skal du rette henvendelse via mail til Bernhard W. Sørensen fra Hillerød Skakklub på mailadressen

bws1963@gmail.com. Bernhard er pt. på ferie i udlandet men læser løbende mails, og vil kontakte dig snarest belejligt. 

 

FIDE skal have en endelig tilmelding med oplysning om de enkelte spillere allerede den 10. februar.

 

Link til FIDEs invitation med vilkår for deltagelse: https://fide.com/calendar/50083