Weekendskak på Amager og i Faaborg

I denne weekend afholdes der to store weekendturneringer på henholdsvis Amager og Sydfyn.

 

Amager Skakforening afholder turneringen Go Audit Open for tredje gang. Der spilles i én stor gruppe på 54 deltagere. De første 4 runder spilles om fredagen med betænkningstiden 15 minutter + 5 sekunder, mens der spilles med fuld betænkningstid i de 4 runder lørdag og søndag. En førstepræmie på 5.000 kr. har tiltrukket et stærkt felt med GM Jonny Hector i spidsen. Bedste KSU-spiller kvalificerer sig til finalen om Københavnsmesterskabet 2020. 

 

hector dec_2018
GM Jonny Hector – favorit i Go Audit Open i Prismen på Amager. Foto: Thomas Vestergård

 

Turneringen kan følges live: www.liveskak.dk/2019/GoAudit/

 

Foretrækker man at være rigtig ugle, så spilles turneringen i Idræts- og Kulturhallen Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København S.

 

Link til resultater fra Go Audit Open: HER

 

Link til Amager Skakforenings hjemmeside: amsf.dk

 

I den sydfynske købstad Faaborg arrangerer den lokale skakklub i denne weekend en traditionel weekendturnering i 6-mands grupper. Turneringen afholdes til minde om klubbens mangeårige medlem Willy Abrahamsen. En førstepræmie på 4.000 kr. i den øverste gruppe, og 1.500 kr. i de øvrige grupper, har fået 58 spillere til at deltage. Favorit i Faaborg er FM Mikkel Manosri Jacobsen.

 

mikkel manosri

FM Mikkel Manosri Jacobsen – favorit på Fyn i weekenden. Foto: Mads Boe

 

Spillested: Byskolen, Grønnegade 40, 5600 Faaborg

 

Link til resultater fra Fåborg EMT: HER

 

Link til Fåborg Skakklubs hjemmeside: faaborgskakklub.wixsite.com/skak-test