Kort nyt uge 32

 

Uffe Vinther-Schou var med i 1. Berlin Open der blev spillet fra den 1. til den 4. august. Uffe fik 5/7 og endte på 21. pladsen. Link til turneringen: www.zugzwang95.de/index.php/en/

 

I SS Manhems Schackveckan i Göteborg er IM Martin Haubro kommet skidt fra start i GM-gruppen med 4 tabte partier. Bedre går det for danskerne i IM-gruppen, hvor IM Jens Ove Fries Nielsen har 3½ af 4 på en delt førsteplads med FM Konstantin Borsuk fra Ukraine. FM Mikkel Manosri Jacobsen er lige efter de to førende med 3 point. De to danskere mødes indbyrdes i 5. runde tirsdag kl. 14.00. Hjemmeside: www.ssmanhem.se/schackveckan/

 

mikkel m_j 

FM Mikkel Manosri Jacobsen kan være på vej mod en IM-norm. Foto: Thomas Vestergård

 

IM Bent Sørensen var med i Split Open, der blev vundet af hollandske IM Max Warmerdam med 7½ af 9. Bent Sørensen scorede 4½ point og vandt lidt rating. Hjemmeside: chessclubbrda.eu/split-open/

 

Deprimeret med Dorset. Frode Benedikt Nielsen er et kendt ansigt i den danske skakverden. For et par år siden blev han ramt af en depression, der førte til indlæggelse på hospitalet. Idag er han ved at komme ud på den anden side igen og fortæller i et radioprogram på Radio 24syv om sin vej ud af depressionen og hvordan han i hverdagen f.eks. bruger spil på mobiltelefonen for at træne sin hukommelse. Det er i afsnit 7, at man kan høre Frode Benedikt fortælle. Hjemmeside: www.24syv.dk/programmer/deprimeret-med-dorset