3. plads til Jesper Thybo

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

I Andorra Open blev Jesper Søndergaard Thybo nummer tre i et meget stærkt selskab. Den franske stormester Maxime Lagarde var helt suveræn i turneringen og vandt med 8½ af 9, halvandet point foran Jesper Thybo og GM Julen Luis Arizendi Martinez fra Spanien. Efter korrektionsberegning blev Jesper Thybo nummer 3. IM Bjørn Møller Ochnser blev nummer 16 med 6 point og IM Mads Hansen blev nummer 24, også med 6 point, mens FM Daniel V. Pedersen blev nummer 88 i det 142 mand store felt med 4 point.

 

Resultatet var meget tæt på at være en GM-norm, men modstandergennemsnittet var 12 ratingpoint for lavt. Med 3. pladsen fulgte en præmie på 1.000 Euro samt en pokal.

 

jseper thybo_april2019
IM Jesper S. Thybo tæt på sin anden GM-norm i Andorra. Foto: Thomas Vestergård

I 7. runde var der et rent danskermøde og her trak Jesper Thybo den længste strå:

Top ti:
1. GM Maxime Lagarde (2597), Frankrig, 8½ point af 9
2. GM Julen Luis Arizendi Martinez (2512), Spanien, 7 point
3. IM Jesper Søndergaard Thybo (2528), Danmark, 7 point
4. GM Arthur Kogan (2535), Israel, 6½ point
5. GM Marc Narciso Dublan (2489), Spanien, 6½ point
6. IM Robert Aloma Vidal (2419), Andorra, 6½ point
7. GM Hipolito Asis Gargatagli (2506), Spanien, 6½ point
8. GM Sergey Fedorchuk (2633), Ukraine, 6½ point
9. GM Andrey Rychagov (2537), Rusland, 6½ point
10. GM Andrea Stella (2511), Italien, 6½ point

 

Turneringens hjemmeside: open.escacsandorra.com