Køge Jubilæumsturnering startet

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Køge Skakklub har 70-års jubilæum i år, hvilket klubben fejre med en lang række arrangementer i løbet af året. I dag blev Køge Jubilæumsturnering skudt i gang, en stormesterturnering med to undergrupper på Asgård Skole, Norsvej 2, 4600 Køge.

 

Verner Christensen skriver om første runde:

Køges jubilæumsturnering startede præcis kl 12. Efter en velkomst af Finn Stuhr, slog dommeren Verner Christensen på stortromme for at markere at runden er startet. Knap var lyden dog forstummet, før Filip Boe og Mikkel Manosri havde taget en trækgentagelse. Det viser en unik sejrsvilje hos den danske skakungdom.

Efter ca. 2½ times spil måtte Mikkel Antonsen strække våben overfor den tidligere seniorverdensmester Vladimir Okhotnik.

En halv time senere var det Jens Ove Fries Nielsens tur til at bide i det sure æble. Björn Ahlanders angreb var ikke til at fuske sig ud af.

Martin Percivaldi fik en flot remis mod en af de stærkeste i turneringen, GM Rozentalis. Det kan blive en god turnering for Martin.

 

koege2
GM Eduardas Rozentalis mod IM Martin Percivaldi. Foto Verner Christensen

Den sidste parti blev remis mellem Jonas Bjerre og den topseede GM Solodovnichenko. Et meget flot resultat af Jonas.

 

koege1
GM Yuri Solodovnichenko mod FM Jonas Bjerre. Foto Verner Christensen

Efter første runde er GM Okhotnik og IM Ahlander i førertrøjen med 1 point.

Resterende program:
Runde 2: Søndag den 25.06 kl. 12:00
Runde 3: Mandag den 26.06. kl.17:00
Runde 4: Tirsdag den 27.06. kl.17:00
Runde 5: Onsdag den. 28.06. kl. 17:00
Runde 6: Torsdag den. 29.06. kl. 17:00
Runde 7: Fredag den. 30.06 kl. 17:00
Runde 8: Lørdag den 01.07 kl. 12:00
Runde 9: Søndag den 02.07 kl. 12:00

Livesending: http://hold.skakturnering.dk/