Kedelig remisrekord i VM-matchen

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Kampen om verdensmesterskabet i London mellem verdensmester Magnus Carlsen og udfordrer Fabiano Caruano satte en kedelig rekord i VM-sammenhæng, da det er første gang, at de første 9 partier er endt remis i en VM-match.  

 

I dagens parti spillede Carlsen Engelsk, i lighed med parti nummer 4, frem til at han afveg i træk 9 med Lg5. Stillingen var dog i balance, og efter at verdensmesteren afslog trækgentagelse, forsøgte Caruana at udligne ved at bytte af, så en stilling med uligefarvede løbere fremkom på brættet. Caruana fortalte bagefter på pressemødet, at han valgte Lxf3 for at gøre det mere konkret. Det var dog en lille unøjagtighed, da hvids løber er bedre end sorts, og det var også Carlsen der pressede, men han manglede dog nogle træk for at kunne gøre det rigtig godt, og efter 25…gxh5 fik Caruana udlignet og efter afbytninger af tunge brikker kom de ud i et lige slutspil med uligefarvede løbere.

 

 

Magnus Carlsen – lille fordel i 9. matchparti med hvid, men stadig ingen gevinster i matchen. Foto: Worldchess.com

 

Partiet fortsatte dog 25 træk mere i en en død remissttilling, inden der blev taget remis efter 56 træk og 3½ times spil.  

  

På fridagen i går kom Magnus Carlsen i øvrigt ud for et uheld i forbindelse med boldspil, hvor han fik et slag omkring det venstre øje. På Instagram har han lagt et billede ud, som viser en lille blodsamling under øjet, men heldigvis ikke i selve øjet. Billedet kan ses: HER

 

Dagens parti:

 

 

Resterende program for VM-matchen:
Torsdag den 22. november kl. 16:00: 10. matchparti
Fredag den 23. november: Fridag
Lørdag den 24. november kl. 16:00: 11. matchparti
Søndag den 25. november. Fridag
Mandag den 26. november kl. 16:00: 12. matchparti
Tirsdag den 27. november: Fridag
Onsdag den 28. november: Eventuel tie-break 

 

I morgen torsdag deltager WFM Marie Frank, Thomas Hauge Vestergård og FM Carsten Hansen i programmet DR2 DAGEN omkring kl. 18:00 for at tale om blandt andet VM-matchen i skak.

 

Der er flere steder at følge VM-matchen:

 

www.chess.com

www.chessbomb.com

www.chess24.com

www.chessdom.com

 

Har man norsk TV i sin kanalpakke sender NRK1 dagligt live fra dagens parti kl. 15.45, hvor der er direkte kamera fra spillestedet. Efter et par timer forsætter livesendingen på NRK2.

Den officielle hjemmeside: