Poul Guldbæk Olesen har sagt ja til at blive DSUs nye kasserer efter at Tom Petri Petersen har ønsket at trække sig fra posten. Poul Guldbæk Olesen er 60 år, uddannet cand. scient. pol. og spiller til daglig i Vejlby-Risskov Skakklub.
“Jeg er rigtig glad for, at vi har fået løst denne udfordring for DSU med så kompetent en kasserer som Poul Guldbæk Olesen.” udtaler DSUs formand Poul Jacobsen til skak.dk.
Den ledige plads i Dansk Skaksalgs bestyrelse overtages af cand. jur. Michael D. F. Sørensen fra Silkeborg Skakklub.