Hammer og Agdestein i front

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

De norske stormestre Simen Agdestein og Jon Ludvig Hammer fører Xtracon Chess Open med 6½ point af 7 efter en indbyrdes remis torsdag. Remisen kom dog først i hus efter 56 træk. 

 

hammer extracon2018

GM Jon Ludvig Hammer – 6½ af 7 indtil nu. Foto: Thomas Vestergård

 

agdestein xtracon2018
GM Simen Agdestein – 6½ af 7 indtil nu. Foto: Thomas Vestergård

Lige efter de to nordmænd er der seks spillere på 6 point, heriblandt GM Boris Chatalbashev, der siden juni har repræsenteret Danmark, og GM Allan Stig Rasmussen. Også forhåndsfavoritten GM Nikita Vitiugov fra Rusland er kommet tilbage til toppen af turneringen efter to remiser undervejs.

Stillingen i toppen:
1. GM Jon Ludvig Hammer (2631), Norge, 6½ point af 7

2. GM Simen Agdestein (2581), Norge, 6½ point
3. GM Nikita Vitiugov (2734), Rusland, 6 point
4. GM Rasmus Svane (2580), Tyskland, 6 point
5. GM Boris Chatalbashev (2543), Danmark, 6 point
6. GM Allan Stig Rasmussen (2536), Danmark, 6 point
7. IM Benjamin Arvola Notkevich (2471), Norge, 6 point
8. IM Vincent Keymer (2466), Tyskland, 6 point

Hverken Hammer eller Agdestein spiller OL for Norge til september/oktober, men IM Benjamin Arvola Notkevich er nummer fem på det unge norske hold, der har GM Aryan Tari på førstebræt.

På 5½ point ses bl.a. GM Mads Andersen, GM Sune Berg Hansen, IM Simon Bekker-Jensen og IM Bjørn Møller Ochsner.

IM Vincent Keymer fra Tyskland fylder 14 år til november. Han er ubesejret i turneringen indtil nu og kan meget vel være på vej til at score en GM-norm. Keymer har en GM-norm i banken fra Grenke Chess Open tidligere på året. Normen blev sikret med den enestående præstationsrating 2798, der er den bedste præstation af en spiller under 14 år nogensinde.

Lørdag bliver Konventum rammen om en række møder mellem repræsentanter for de tre kandidater til præsidentposten i FIDE og lederne af de nordiske skakforbund. Nigel Short og Georgios Makropoulos kommer personligt til møderne, mens Arkady Dvorkovich bl.a. sender sin vicepræsidentkandidat Bachar Kouatly. De nordiske ledere får også lejlighed til at møde Zurab Azmaiparashvili, der er den hidtil eneste præsidentkandidat i det europæiske skakforbund, ECU.

Topopgørene i 8. runde fredag kl. 13.00 er:
GM Jon Ludvig Hammer – GM Nikita Vitiugov
GM Rasmus Svane – GM Simen Agdestein
IM Benjamin Arvola Notkevich – GM Boris Chatalbashev
IM Vincent Keymer – GM Allan Stig Rasmussen

Resterende program:
8. runde fredag den 27. juli kl. 13:00
9. runde lørdag den 28. juli kl. 13:00
10. runde søndag den 29. juli kl. 10:00

Turneringens hjemmeside: www.xtraconchessopen.dk

 

xtracon logo