Kort nyt uge 28

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

FU medlem Arild Rimestad er ved FIDEs presidental-board meeting bliver udnævnt til IO – International Organizer. Samtidig blev han opgradetet til International Arbiter kategori B. Det vil sige, at han kan være chef- eller souschefdommer ved VM og andre større eller vigtige skakbegivenheder. Jonas Bjerre fik officielt sin IM-titel ved samme lejlighed. Se alle udnævnelser her. Rimestad var iøvrigt i Shanghai som bl.a. skakunderviser, da udnævenlsen fandt sted. 

 

arild shanghai

Arild Rimestad underviser i Shanghai. Privatfoto.


Alle de danske deltagere tabte rating i Faroes Open, der blev vundet af den indiske stormester Srinath Narayanan (2549) med 7 af 9 foran den tyske stormester Vitaly Kunin (2538) 6½ point og ratingfavoritten GM Gawain Jones (2670) også med 6½ point. Bedste dansker blev IM Martin Haubro på en 6. plads med 5½ point. Hjemmeside: www.faroesopen.com


Senior VM for hold blev i 50+ klassen vundet af USA foran England og den tyske klub Lasker Schachstiftung GK på 3. pladsen. USA’s hold bestod af stormestrene Alexander Shabalov, Joel Benjamin, Jaan Ehlvest, Alex Yermolinsky og Sergey Kudrin. Det danske hold fra SK1968 blev nummer 22 af de 67 deltagende hold i rækken. I 65+ klassen var Rusland helt suveræne og vandt alle deres kampe anført af GM Evgeny Sveshnikov. Skt. Petersborg blev nummer to og Tysklands 2. hold tog sig af bronzen foran Tysklands 1. hold på 4. pladsen. De to danske hold i klassen, SK2012 og SK1968, blev henholdsvis nummer 31 og 33 blandt de 61 deltagende hold. Hjemmeside: www.schachfestival.de/world-team-championship-50-65-2018-en.html


Jonas Bjerre spillede med i den stærke Panevezys Open 2018 i Litauen og selvom han spillede remis med 3 stormestre, måtte han aflevere lidt rating i Baltikum. Se resultaterne HER

 

I Najdorf Memorial i Warszawa vandt GM Aleksander Mista fra Polen med 7 af 9 på bedre korrektion end stormesterkollegaerne Marcel Kanarek, Tomasz Markoeski og Anton Smirnov. Jesper S. Thybo og Martin Percivaldi endte begge med 5½ point og et lille ratingtab. Se mere her: poloniachess.pl/najdorf2018/index.php?page=lista&;lang=en