Hollandsk sejr i Chess House

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Den internationale mester David Miedema var helt suveræn i Chess House Summer IM 2018. Med den næsten perfekte score på 8½ af 9 var han to point foran nummer 2, IM Jens Ove Fries Nielsen, i slutstillingen. FM Tobias Valentin Rostgaard og FM Rao S.V. Srinath delte tredjepræmien.

 

miedema2

IM David Miedema – imponerende turneringssejr i Aarhus. Foto: Thomas Vestergård

Det blev ikke til nogen normer i turneringen og deltagerne drager videre til andre turneringer i løbet af sommeren. Miedema og Rostgaard skal bl.a. spille en stærk open i Riga mens Evgeniya Doluhanova skal spille med i den tyrkiske holdturnering.

Turneringen var bl.a. arrangeret som opvarmning for det danske kvindelandshold, der skal spille OL i Georgien fra den 23. september til den 6. oktober. Efter Chess House Summer IM er Esmat Guindy den højest ratede kvinde i Danmark, så hun kan meget vel være Danmarks førstebræt ved den lejlighed.

Slutstillingen:
1. IM David Miedema, Holland (2370), 8½ point af 9
2. IM Jens Ove Fries Nielsen, Danmark (2363), 6½ point
3. – 4. FM Tobias Valentin Rostgaard, Danmark (2386), 6 point
3. – 4. FM Rao S.V. Srinath, Indien (2355), 6 point
5. IM Rasmus Skytte, Danmark (2381), 5 point
6. WGM Evgeniya Doluhanova, Ukraine (2257), 4½ point
7. WFM Esmat Susanne Guindy, Danmark (2146), 3½ point
8. Jean-Philippe Miqueu, Frankrig (2138), 3 point
9. WFM Maria Vasova, Danmark (2180), 1½ point
10. WFM Louise Winther Fredericia, Danmark (2098), ½ point

 

I den sideløbende Chess House Summer Open vandt ratingfavoritten FM Mikkel Manosri Jacobsen med 6 af 7 foran Vagn Jensen på andenpladsen. I sidste runde spillede Vagn Jensen følgende flotte miniature:

Chess House har en ambition om at afholde tre lukkede internationale turneringer om året i Aarhus, to stormesterturneringer og en IM-turnering, sideløbende med de mange andre turneringer, som skakhuset arrangerer. Den næste turnering bliver fra den 8. til 16. september samtidig med Aarhus Festugeturnering, der i skrivende stund allerede har 50 tilmeldte. 

 

Turneringens hjemmeside: www.chesshouse.dk/summer-im-2018/