R. Praggnanandhaa næstyngste GM

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

I en alder af 12 år, 10 måneder og 13 dage bliver R. Praggnanandhaa den næstyngste stormester nogensinde. Det står fast efter, at det indiske stortalent i en åben turnering i den lille norditalienske by Ortisei, har scoret 6½/8, og uanset resultatet i sidste runde søndag mod den hollandske GM Roeland Pruijssers (2514), laver sin sidste og afgørende GM-norm. Link til turneringen: HER

 


I det afgørende parti i runde 8 slog R. Praggnanandhaa den italienske GM Moroni Luca Jr (2549). Foto: Sushir Lohia

 

De øvrige normer fik R. Praggnanandhaa i 2017 ved Junior VM i Italien og i en lukket GM-turnering i Grækenland. Ratingtallet kom allerede over 2500 i september 2017. 

 

Det kommer ikke overraskende at R. Praggnanandhaa bliver stormester i så ung en alder. Tilbage i 2016 blev han den yngste IM nogensinde, da han i en alder af 10 år og 10 måneder opnåede den sidste IM-norm. 

 

Listen over de yngste stormestre i verden nogensinde:
1. Sergey Karjakin, Rusland – 12 år, 7 måneder og 0 dage
2. R. Praggnanandhaa, Indien – 12 år, 10 måneder og 13 dage
3. Nodirbek Abdusattorov, – Uzbekistan 13 år, 1 måned og 11 dage
4. Parimarjan Negi, Indien – 13 år, 4 måneder og 22 dage
5. Magnus Carlsen, Norge – 13 år, 4 måneder og 27 dage
6. Wei Yi, Kina – 13 år, 8 måneder og 23 dage
7. Bu Xiangzhi, Kina – 13 år, 10 måneder og 13 dage
8. Samuel Sevian, USA – 13 år, 10 måneder og 27 dage
9. Richárd Rapport, Ungarn – 13 år, 11 måneder og 6 dage
10. Teimour Radjabov, Aserbaidsjan – 14 år, 0 måneder og 14 dage
11. Ruslan Ponomariov, Ukraine – 14 år, 0 måneder og 17 dage
12. Awonder Liang, USA – 14 år, 1 måned og 20 dage
13. Wesley So, USA – 14 år, 1 måned og 28 dage
14. Étienne Bacrot, Frankrig – 14 år, 2 måneder og 0 dage
15. Illya Nyzhnyk, Ukraine – 14 år, 3 måneder og 2 dage
16. Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig 14 år, 4 måneder og 6 dage
17. Péter Lékó, Ungarn – 14 år, 4 måneder og 22 dage
18. Jorge Cori, Peru – 14 år, 5 måneder og 15 dage
19. Hou Yifan, Kina – 14 år, 6 måneder og 16 dage
20. Jeffery Xiong, USA – 14 år, 6 måneder og 25 dage