Peter Birk Petersen og Christian Altenburg Eriksen, begge fra Caissa Gladsaxe, deltager i Prag Open, som er årets første turnering i turneringsserien Czech Tour. Efter fire runder har de to danskere scoret henholdsvis 1½ point og 2 point. Link til resultater fra turneringen: HER
Jonas Bjerre og far Tavs deltager i “XLIII Abierto Internacional Ciudad de Sevilla Memorial Antonio Romero Briones”. For anden gang mødtes far og søn i Spanien, og igen vandt Jonas. Det betyder at Jonas har 3/3 og skal møde GM Mikhail Ulybin (2519) i 4. runde. Partierne fra turneringen kan følges på Chess24 HER. Link til resultater fra turneringen HER
Tata Steel Chess i Wijk an Zee i Holland er en af årets største skakbegivenheder. Udover en meget stærk øverste gruppe med blandt andet verdensmester Magnus Carlsen, deltager der omkring 1650 spillere (!) i et utal af forskellige undergrupper, hvor man kan spille på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Der er fem danske deltagere til start. Disse spillere er Tim Jaksland, Lars Vistisen, Mogens Jakobsen, Klaus Mosegaard og John Christopher Christensen. Link til hjemmesiden for Tata Steel: https://www.tatasteelchess.com/#
En tætpakket spillesal i Tata Steel Chess. Foto: www.tatasteelchess.com
Radioprogrammet Nimzowitsch på Radio24syv holder pause i januar måned, men sidste program i det forgangne år handlede om skakåret 2018, som vært GM Lars Schandorff og gæst Jan Løfberg mener bliver et stort skakår! Link til Nimzowitsch: HER