Kort nyt uge 51

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Der er mange skakturneringer mellem jul og nytår. Skak.dk samler op, men har vi overset nogle med dansk deltagelse, vil vi meget gerne “prikkes på skulderen” på nyhed@skak.dk.

 

Malmö Open blev spillet i weekenden den 15 december til 17. december på rådhuset i Malmø. Turneringen blev vundet af GM Hans Tikkanen med 7 point af 8 og bedre korrektion end IM Bengt Lindberg, GM Tiger Hillarp Persson og FM Tom Rydström. De danske placeringer var: 67. Mogens Moe, 4½ point , 125. Torben William Petersen, 3 point og 171: Bjarne Eiholt, 1½ point. 177 spillere kom til start i A-gruppen. I undergruppen deltog brødrene William og Valdemar Østergaard Nielsen der blev henholdsvis nummer 22 og 69 i feltet på 72 spillere. Link til resultater fra turneringen: HER

 

FM Jonas Bjerre fra Skanderborg og FM Karsten Larsen fra ØBRO deltog fra den 14. december til den 23. december i “IV Sunway Sitges International Chess Festival” i Barcelona i Spanien. Det var en meget stærk open med 80 spillere over 2300 i elo i feltet på 169 spillere. Turneringen blev vundet af GM Chithambaram Vr. Aravindh (2586) fra Indien med 7½/9 foran fire spillere med 7 point. FM Jonas Bjerre overgik sin seedning som nummer 61 ved at blive nummer 49 med 5½ point og en lille ratinggevinst. FM Karsten Larsen sluttede på 50%, hvilket var 1½ point over forventet score. Link til resultater: HER og til hjemmesiden: HER. Fra i morgen tirsdag deltager Jonas og far Tavs i en ny stærk open “VI Festival de LORCA” der slutter den 30. december. Link til resultater fra denne turnering: HER

 

Sidste år vandt IM Jens Ove Fries Nielsen juleturneringen Erfurt Schach Open med 6½ point af 8. Han stiller igen i år til start (seedet 10) for at forsvare titlen. Klubkammmeraterne Lars Wilton (96) og Claus Marcussen (70 i hovedturneringen) er også med i Erfurt. Link til turneringens hjemmeside: HER og til resultaterne på Chess-Results: HER

 

 

IM Jens Ove Fries Nielsen vandt turneringen i 2016 foran et felt på 156 spillere. Foto: Fra turneringens hjemmeside

 

GM Johnny Hector er favorit i turneringen ØBRO Nytår der starter onsdag den 27. december og slutter lørdag den 30. december. 61 spillere er i skrivende stundt tilmeldt turneringen i de hyggelige kælderlokaler i Rosenvængets Allé 31, 2100 København Ø. Link til invitation og resultater: HER

 

De tre spillere fra Skanderborg Skakklubs førstehold, GM Mads Andersen, IM Bjørn Møller Ochsner og Peter Grove samt FM Filip Boe Olsen og Bjarne Light er med i Böblinger Open, som er en turnering omkring 800 km. syd for den danske grænse. Danmarksmester Mads Andersen er favorit i et felt på 146 deltagere. Link til hjemmesiden for turneringen: HER

 

Danmark er godt repræsenteret i den 47. udgave af Rilton Cup der starter onsdag den 27. december og spilles henover nytåret i Stockholm. De danske deltagere er: 

 

Rilton Cup (153 deltagee):
16. GM Allan Stig Rasmussen (2543)
30. IM Jesper Søndergaard Thybo (2473)
50. IM Martin Percivaldi (2389)
103. Rasmus Thøgersen (2260)
114. FM Karsten Larsen (2224)

 

Rilton Elo (168 deltagere):
45. Ellen Fredericia Nilssen (2023)
59. WCM Ellen Kakulidis (1969)

 

Link til turneringens hjemmeside: HER og LIVE på Chess24: HER

 

 

 

Den tidligere seniorverdensmester GM Jens Kristiansen er eneste danske deltager i den traditionsrige turnering Hasting Masters. Jens Kristiansen er seedet som nummer 12 i et felt på 78 spillere. Link til hjemmesiden for turneringen: HER og til resultater: HER