Amager Open 2017

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Fra Sven Løntoft fra den arrangerende skakklub Amager Skakforening har skak.dk modtaget et indlæg. Turneringen blev afviklet efter “svensk model” med hurtigskak om fredagen og klassisk skak i weekenden. I alt deltog 50 spillere i turneringen: 

 

Amager Skakforening var i weekenden den 10. november til 12. november vært ved en stærkt besat turnering, spillet efter konceptet fem hurtigpartier med 20 min + 10 sek/træk og tre partier med lang betænkningstid (110 min + 10 sek/træk).

Det var de udenlandske spillere, som løb med de fleste præmier, efter at flere danske stormestre måtte melde afbud p.g.a. sammenfald med holdkampe i Tyskland.

Førstepladsen blev delt mellem FM Peng Li Min, Ukraine (2271) og IM Krishna C R G, Indien (2380) med 6,5 point, mens GM Kantans Toms fra Letland (2524) overraskende måtte dele 3. præmien med IM Chakravarthi Reddy M, Indien (2353) og bedste dansker WFM Marie Frank-Nielsen (1984), som er medlem af Amager Skakforening – alle med 5,5 points.

 

Spillestedet var Idræts- og Kulturhallen Prismen på Amager. Foto: Sven Løntoft

 

I en gruppe med spillere under 1600 i elo-rating deltog mange talentfulde juniorspillere, og her blev vinderen: Cobzaru Adrian-Andrei, Rumænien med 6,5 point foran William Østergaard-Nielsen med 6 points og Amager-junioren Karl Emil Nielsen-Refs med 5,5 point.
Amager Skakforening har planer om at Amager Open efter dette koncept skal være en tilbagevendende begivenhed en weekend i november.

 

Link til resultater for turneringen: HER

 

Link til hjemmesiden for Amager Skakforening: http://amsf.dk/

 

Amager Skakforening på Facebook: HER