Ungdoms DM i Skanderborg

  • Post author:

Danmarksmesterskabet i Ungdomsskak afvikles i Skanderborg fra fredag den 6. oktober til søndag den 8. oktober i Skanderborg. I Dansk Skak Unions turneringssystem kan invitationen ses: HER – og samme sted er der mulighed for at tilmelde sig. I skrivende stund er der tilmeldt 55 spillere, men der er masser af ledige pladser på Morten Børupskolen, Møllegade 45, 8660 Skanderborg. Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 2. oktober. 

 

 

Det første Ungdoms DM blev afholdt i 2008 i Ballerup. Foto: Sigfred Haubro

 

Da U-DM nu er kvalificerende til Nordiske Mesterskab (tidligere var det DM i Skoleskak på Fyn) har det været nødvendigt med nogle justeringer af de aldersgrupper der spilles i. Det er primært hos pigerne der kommer de største ændringer, da Pige NM bliver afviklet i større aldersintervaller. Både hos pigerne og drengene gælder det dog at den øverste gruppe (U19+P19) bliver udvidet et år opad.

 

De nye grupper:

U19 (født 98 eller senere)

U16 (født 01 eller senere)

U14 (født 03 eller senere)

U12 (født 05 eller senere)

U10 (født 07 eller senere)

U8 (født 09 eller senere)

P19 (født 98 eller senere)

P15 (født 02 eller senere)

P12 (født 05 eller senere)

P10 (født 07 eller senere)

P8 (født 09 eller senere)

 

U-DM titler kan kun vindes af spillere som er medlem af Dansk Skak Union, og er bosiddende i Rigsfællesskabet.  

 

I alle grupper – undtagen U8, P10 og P8 – kvalificerer de to bedste sig til NM – forudsat at de er danske statsborgere eller repræsenterer Danmark i FIDE-sammenhæng.

 

I alle de åbne grupper fra U08-U19 er der en øremærket trænings/turneringspræmie på 2000,- til vinderen.