Kort nyt fra uge 35

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Lidt udenfor Nürnberg i Tyskland er Zirndorf Cup netop blevet afholdt med 7 partier på 5 dage. Vinder blev tyske IM Marco Baldauf (2460) med 5½ point og bedre korrektion end IM Christopher Noe (2468), Tyskland, GM Aloyzas Kveinys (2548), Litauen og Mario Linsenmeyer (2105), Tyskland. En håndfuld danskere havde taget turen til Tysklands midte og Michael O. Madsen (2028) blev bedst placerede dansker med 4½ point som nummer 12 blandt de 76 deltagere. Også Martin Rosenkilde Pedersen (2132) og Christopher Pedersen (2124) scorede 4½ point og blev henholdsvis nr. 14 og 22 efter korrektionsberegning.
Hjemmeside: www.zirndorfcup.de

 

MadsenMichael

Michael O. Madsen – bedst placerede dansker i Zirndorf Cup. Foto: http://www.zirndorfcup.de

 

21. Heraklion Chess Open på Kreta har deltagelse af brødrene Oscar og Victor Koch-Müller fra Præstø Skakklub. I første runde var de begge live på chess24 mod stærke titelholdere. Se deres partier HER og følg resultaterne fra turneringen HER.

 

Festugeturneringen i Aarhus afholdes i år den 8. -10. september efter “den svenske model” med fire hurtigskakpartier fredag aften efterfulgt af fire ratede partier med normal betænkningstid lørdag og søndag. I skrivende stund er IM Rasmus Skytte, IM Tobias Bent Christensen og IM Jens Ove Fries Nielsen blandt favoritterne.