LIVE fra XtraCon-Skakligaen

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Der er fuldt program i Divisionsturneringen i de 7 grupper søndag den 26. februar. 56 hold og 448 spillere kommer i kamp i 224 partier – alle med start kl. 12:00.

 

I Skakligaen er der gode muligheder for, at førerholdet Phillidor kan udbygge forspringet på de nuværende 2½ point, da de møder bundholdet fra K41. To af Skakligaens positive overraskelser, oprykkerne fra SK1968 og Jetsmark mødes i Aarhus.  Findes der en klar vinder i denne match, vil dette hold være den største trussel for Philidor i forhold til at de kan genvinde mesterskabet. 

 

 

Pelle Bank har for SK1968 indtil videre scoret 5½ af 6 med en præstation på 2608. Foto: Tim Bjerre

 

I bundstriden ser det nuværende ud til, at K41 får meget svært ved at blive i Skakligaen. Den anden nedrykker skal formodentligt findes blandt Nordre,  Århus/Skolerne og Hillerød. Hillerød er to point foran Nordre, men har klart det sværeste program i de sidste tre runder. I morgen søndag møder Hillerød de tidligere mestre fra Team Nordea Skanderborg.

 

Søndagens program i Skakligaen:
Brønshøj – Nordkalotten (Frederiksundsvej 118 A, 2700 Brønshøj)
SK 1968 – Jetsmark (Chess House Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N)
Hillerød – Team Nordea Skanderborg (Christiansgade 3-5, 3400 Hillerød)
Århus/Skolerne – Nordre (Katrinebjergvej 111A, 8200 Århus N)
Philidor – K41 (Øbro, Rosenvængets Alle 31, 2100 København Ø)

Stillingen i Skakligaen efter 6. runder: 

1. Philidor, 29 brætpoint, 9 matchpoint
2. Jetsmark, 26½ bp, 9 mp
3. Nordkalotten, 26 bp, 8 mp
4. SK 1968, 26 bp, 7 mp 
5. Brønshøj, 25½ bp, 8 mp
6. Team Nordea Skanderborg, 25 bp, 7 mp
7. Hillerød 23 bp, 7 mp
8. Århus/Skolerne, 22½ bp,  4 mp
9. Nordre, 21 bp, 1 mp
10. K41, 15½ bp, 1 mp 

 

Der vises live fra tre ud af de fem matcher. Nedenfor link til de tre matcher:

 

Live fra Aarhus/Skolerne – Nordre: HER

 

Sk1968 – Jetsmark: HER

 

Live fra Skanderborg – Hillerød: HER (rettet!)

 

I 1. Division Gruppe 1 er BMS 3 point foran Brønshøj 2, som ikke kan rykke op i Skakligaen. Med 5 points forspring til Næstved på 3. pladsen ligner det en sikker oprykning. Dog skal BMS møde begge hold i de to afsluttende runder. I 1. Division Gruppe 2 står oprykningskampen mellem Evans og sidste års nedrykkere fra Bov. Begge har 24 point og er 2½ point foran de nærmeste forfølgere. 

 

I 2. Division Gruppe 2 er Team XtraCon Køge helt suveræne og er 12½ point foran de nærmeste forfølgere. 

 

Divisionsturneringen: HER