SK 1968 og K 41 rykker op i Skakligaen

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

1968 foto_Gert_Medom

Det bliver et par årstalsklubber der kommer op i XtraCon-Skakligaen:

K41, København og SK1968, Aarhus. (Arkivfoto Gert Medom).

 

For landets for tiden største skakklub, SK 1968, var årets divisionsturnering en stor succes idet klubbens to bedste hold rykkede op. Førsteholdet tilbage til ligaen efter en enkelt sæson, og andetholdet kommer op i 1. division.

 

Århusianerne var i 1. div. gr. 2 allerede sikker på oprykning inden sidste runde, hvor holdet nærmest slappede af og vandt sæsonens mindste sejr: 5,5 – 2,5 over Esbjerg. 44 brætpoint blev det til for den stærke Aarhusklub.

Viborg må forlade 1. division sammen med Skive, der kun fik en enkelt sæson i den næstbedste række i denne omgang.

 

I 1. div. gr. 1 lå K 41 og Frem, Odense lige med 31,5 point inden sidste runde. Københavnerne havde på papiret det letteste program i form af Holbæk mens Frem skulle møde Frederiksberg. Og papirets forudsigelser holdt. Frem vandt 5-3 men K 41 tog 6,5 mod Holbæk, som må forlade rækken sammen med andetholdet fra K 41.

 

I 2. division gr. 1 var der topopgør mellem BMS 1 og Furesø i sidste runde. BMS havde tre point mere og udbyggede endda forspringet med en 5-3 sejr.

 

Nr. Åby Juniorskakklub bliver ny i 1. division fra 2. div. gr. 2, som var en meget jævnbyrdig gruppe. Kun 10,5 point forskel på nr. 1 og 8. Nr. Åby vandt tre matcher med 5,5 – 2,5 og spillede fire uafgjort 4-4. 

 

I 2. div. gr. 3 sejrede Springeren Kolding, og fra 2. div. gr 4 bliver det andetholdet fra SK 1968 der kommer op i 1. division.

 

Nedrykningerne er ikke afklaret i alle 2. divisonsgrupper, blandt andet skal der spilles omkamp om hvem der kan blive i 2. division mellem Ribe og enten Randers eller Viby.