Sådan vinder du over Magnus Carlsen

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

sune berg_hansen_dm2015

Indrømmet, overskriften er lidt vild. Men når der bagved ligger en analyse af den syvdobbelte danmarksmester Sune Berg Hansen, så tør vi godt bringe historien. (arkivfoto fra DM 2015)

 

Det drejer sig om en artikel, som Sune Berg har skrevet for et par dage siden og opdateret mandag den 24. august med følgende overskrift:

 

At slå Magnus Carlsen – led efter de gode væddemål

 

I artiklen, bragt med tilladelse af forfatteren, studerer Sune Berg Hansen verdensmesterens seneste 10 nederlag, skriver lidt om hvor og hvornår og hvordan, og sammenfatter hvad der kunne være Magnus Carlsens svagheder.

 

Problemet er nok alligevel, at de færreste får muligheden for at spille mod Carlsen, men hvis chancen skulle opstå, så husk at vi fra Dansk Skak Unions side i hvert fald forsøgte at hjælpe dig helskindet gennem partiet. 

 

Link til Sune Berg Hansens artikel:

 

Samtidig bringer vi et link til det der formentlig bliver årets stærkeste turnering, Sinquefield Cup, der begyndte søndag i St. Louis, USA. Her tabte Carlsen i øvrigt i første runde til Topalov. Ikke på tid som i Norway Chess, men mere regulært.

 

Tidligere tiders mange remispartier på topplan blev i øvrigt gjort grundigt til skamme i første runde; alle fem partier fandt en vinder. Og 3-2 til hvid.

 

Link til Sinquefield Cup: