Soldater af sted til Nato-skak 5.-11.juli

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Her i sommervarmen drager et hold danske skakspillere – alle med direkte tilknytning til det militære forsvar eller hjemmeværnet – til Holland for at deltage i de officielle Nato-mesterskaber. Man må håbe for spillerne, at det kan ske under almindelige skakforhold, og at det ikke er med fuld oppakning – varmegraderne taget i betragtning.

Mesterskaberne foregår i Amsterdam fra 5. til 11. juli, oplyser Finn Stuhr, der i denne sammenhæng repræsenterer “Dansk Militære Skakkomité”.

 

Der er 112 spillere fordelt på 18 deltagerlande, hvilket er rekord for turneringen. Danmark deltager med syv spillere, og der spilles syv runder Schweizer, og resultaterne tæller også med i en holdkonkurrence.

 

Følg med via dette link:

www.natochess.com

 

Det danske militære hold har deltaget i de officielle Nato-mesterskaber siden 1994, og har været vært ved mesterskaberne tre gange: 1996 i Viborg, 2003 i Høvelte og 2010 i Køge. Det er blevet til flere bronzemedajler og en enkelt sølvmedalje.

 

Et Nato-mesterskab i lynskak er det også blevet til: I 1994 ved Lars Borbjerggaard.