Henrik Danielsen vandt Copenhagen Chess Challenge 2015

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Den islandske stormester Henrik Danielsen vandt CCC-turneringen i Ballerup. I sidste runde vandt Danielsen sikkert over GM Daniel Semcesen, Sverige, og dermed overhalede Danielsen svenskeren og kom op på syv points.

 

danielsen

GM Henrik Danielsen, første BMS vinder i turneringens historie (foto Sigfred Haubro)

Syv points fik også Thorsten Michael Haub, Tyskland, som med en hurtig remis også kom på syv points men med dårligere korrektion end Danielsen.
 

Andenpladsen var dog ikke nogen stor skuffelse for den 47-årige tysker, som med sine syv points opnåede en GM-norm. Det var Haubs tredje, og han bliver nu udnævnt til stormester. De to første normer er fra Valby 2009 og en open i Frankrig i december samme år.


IM Thorsten Michael Haub opnåede sin tredie og sidste stormesternorm, beviset overrækkes af dommer Tom Skovgaard (foto Sigfred Haubro) 

3: IM Miklos Galyas, Ungarn 6,5

4: IM Benjamin Gledura, Ungarn 6,5

5: GM Daniel Semcesen, Sverige 6,5

Nummer seks blev egentlig IM Bjørn Ahlander, Sverige med 6,5. Men da ratingpræmien var højere, fik han den, og i stedet kunne sidste års samlede vinder af CCC-turneringen, IM Jens Ove Fries Nielsen modtage 6. præmien med 6,5 points.

To gange Martin havde chance for IM-norm, men begge missede chancen. Tættest på var Hillerøds Martin Percivaldi, som skulle vinde sidste runde med sort mod den lidt højere ratede FM-kollega, Johan-Sebastian Christiansen fra Norge. Percivaldi havde fordel og merbonde gennem det meste af partiet og ifølge computerne også gevinststilling i den gensidige tidnød. Men med under et minut tilbage slog nordmanden kontra og vandt.

Den anden dansker med IM-normchance, Martin Matthiesen, skulle vinde med sort mod Kåre Hove Kristensen, der har to IM-normer i bagagen men ikke kunne nå noget denne gang. Kristensen havde de bedste nerver og vandt turneringens sidst afsluttede parti efter 96 træk med K+D mod K +T.

83 spillere fra 11 lande deltog i turneringen, der spillede ni runder på fem dage. Med seks stormestre og 10 IM’er var turneringen den stærkeste af de 11 CCC-turneringer, der har været afviklet.

Øvrige resultater fra turneringen kan ses her, slutstilling CCC 2015