Inden sidste runde af Politiken Cup 2014 er GM Xiangzhi Bu sikker på mindst at få en delt førsteplads. Kineseren har imponerende 8½ af 9 og fører med 1 point ned til GM Maxim Matlakov, Rusland og GM Parimarjan Negi, Indien, der deler andenpladsen.
GM Xiangzhi Bu – sikker føring i Politiken Cup (foto: thv)
I sidste runde møder Xiangzhi Bu den ungarske stormester Richárd Rapport, der efter turneringen skal spille andetbræt på det ungarske OL-hold i Tromsø. Ungarn er seedet som nummer fire ved OL. GM Xiangzhi Bu skal ikke spille OL for Kina, men rigtig mange andre deltager ved Politiken Cup drager til det nordlige Norge når turneringen slutter tirsdag. GM Romain Édouard spiller for Frankrig, GM Alexander Moiseenko for Ukraine, GM Maxim Rodshtein for Israel, GM Gawain Jones for England, GM Parimarjan Negi for Indien og GM Georg Meier for Tyskland bare for at nævne de spillere fra top ti, der skal videre til Tromsø.
De bedst placerede danskere er GM Allan Stig Rasmussen, GM Lars Schandorff og IM Jens Ove Fries Nielsen med 6½ point på en delt 13. plads.
GM Lars Schandorff – landstræner i form (foto: thv)
Det meste af det australske OL-hold spiller med i Politiken Cup. En vi nok kommer til at høre mere om er 13-årige FM Anton Smirnov (2334), der i mandagens runde var presset undervejs, men fik sluttet elegant af:
Topopgørerne i Konferencesalen i sidste runde ser således ud:
GM Xiangzhi Bu – GM Richárd Rapport
GM Parimarjan Negi – GM Maxim Matlakov
GM Maxim Rodshtein – GM Rui Gao
GM Tiger Hillarp Persson -GM Gawain Jones
FM Jan-Christian Schröder – GM Evgeny Romanov
GM David Smerdon – GM Alejandro Ramirez
GM Alexander Moiseenko – IM Rasmus Svane
GM Romain Édouard – IM Moulthun Ly
GM Jan H. Timman – IM Aryan Tari
IM Jovanka Houska – GM Jean Pierre Le Roux
GM Lars Schandorff – Danmark IM Jens Ove Fries Nielsen
Resterende program:
10. runde tirsdag den 29. juli kl. 10.00
Hjemmeside: www.politikencup.dk