Danmark mod Rusland 1

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Selvom Danmarks hold ved Senior EM i Kroatien i snit havde 144 ratingpoint mindre end deres italienske modstandere, blev det alligevel til dansk sejr på 2½ – 1½. I femte runde venter favoritterne fra Rusland 1. Man vil kunne følge med live lørdag fra kl. 15.30.

Seniorchef Bent Sørensen skriver:

Det blev en fin dag her i Sibenik. Vi slog ungseniorerne fra Italien med 2,5-1.5. Jens Kristiansen og Pouelsten Grabow leverede flotte og sikre sejre. Jørgen Jørgensen sikrede matchsejren med et remistilbud i en stilling med merbonde.

 

dk oestrig
Det danske hold fra kampen mod Steirmark, Østrig. De danske spillere er IM Bjørn Brinck-Claussen, FM Bent Sørensen, FM Jørgen Jørgensen og Pouelsten Holm Grabow (foto: Margarita Baliuniene)


Rusland 1 fører turneringen med maksimumpoints fulgt af Kroatien og os med 7 matchpoint.

I morgen møder vi de unge russere. Italien var en vanskelig opgave. Jeg ved ikke, hvilket ord jeg skal bruge om Rusland 1. I dag var de dog ikke så suveræne mod Bosnien, hvor de skulle holde remis i et tårnslutspil med minusbonde for at sikre sejren.

 

Sidst vi mødte russerne blev det 4-0. Vi håber på bedre held i morgen (idag red.)

 

Bent Sørensen

 

rusland

De russiske tophold (foto: Pouelsten Holm Grabow)

 

Betænkningstiden er ligesom i divisionsturneringen, 90 minutter til 40 træk og 30 minutter til resten af partiet. Tillægstid 30 sekunder pr. træk fra start til slut.

Der spilles en runde om dagen indtil den 9. april, alle dage kl. 15.30 dog sidste runde kl. 14.00.

 

Hjemmeside: www.sent2014.crochess.com