Junior VM 2013

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

FM Bjørn Møller Ochsner er Danmarks eneste deltager ved Junior VM i Tyrkiet, der starter på fredag. Ungdomslandstræner Mads Boe fortæller om turneringen:

 

Af Mads Boe
Fra fredag den 13. september spilles Junior VM i Tyrkiet i Koncaeli, som er placeret 100 km syd for Istanbul. Spillerne bor og spiller i et 5-stjernet resortområde.

 

Stævnet skulle have været afholdt i Hatai, som kun er 20 km. fra den syriske grænse, men med kort varsel valgte man af sikkerhedshensyn at flytte stævnet.

 

Oprindeligt var Mads Andersen, Skanderborg og Bjørn Møller Ochsner, Jetsmark udtaget til at repræsentere Danmark. Men da Dansk Skak Union besluttede ikke at sende spillere til turneringen, fordi Udenrigsministeriet ikke anbefalede at man rejste til denne region af Tyrkiet, besluttede Mads Andersen – før det nye spillested blev offentliggjort – at spille en lukket stormesterturnering. Mads spiller lige nu i Budapest, som kan følges på hjemmesiden: www.firstsaturday.hu

 

Bjørn bliver så Danmarks eneste repræsentant til VM. Han er seedet som nummer 49 ud af 119. Listen toppes af Wesley So (2710), Yangyi Hu (2662) og Alexander Ipatov (2601). Bedste bud på en nordisk topplacering er svenske Nils Grandelius, der med 2576 er seedet som nummer 5.

bjoern ochsner_aug2013
Bjørn Møller Ochsner (foto: thv)


Bjørn har lovet at sende et midtvejsrapport og en afsluttende status til www.skak.dk

 

Turneringen kan følges på hjemmesiden: wjcc2013.tsf.org.tr/

 

Arrangørerne viser toppartierne live.

 

Mads Boe