Yusupov kommer til Danmark!

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Næste træningssamling for eliten og ambitiøse amatører bliver i weekenden den 20. – 22. september hos Skakforeningen ØBRO, Rosenvængets Alle 31, 2100 København Ø.

Landstræner GM Jacob Aagaard fortæller om arrangementet:
Træningssamling i ØBROs lokaler 20. – 22. september. Ligesom tidligere, er træningsweekenden får både eliten (Rating over 2300) og ambitiøse amatører (1800-2300).

Tidspunkterne bliver:

Eliten:
Fredag kl. 18.00 – 22.00
Lørdag kl. 14.30 – 18.30
Søndag kl. 10.00 – 14.00

De ambitiøse amatører:
Lørdag kl. 10.00 – 13.30
Søndag kl. 15.00 – 18.30

Emnerne bliver bestemt at Artur, men vil handle om teknik og generel træning.

yusupov

Juniorerne Jonas Bjerre, Filip Boe Olsen og Bjarke Kristensen i selskab med Yusupov (foto: Mads Boe)

Prisen for de ambitiøse amatører:
300 kroner for deltagelse begge dage, men kun 200 kroner hvis man må krydse Storebælt for at deltage.

Priser for elitetræningen:
Træningen er gratis for Stormestre over 2500 (eller som var på landsholdet ved seneste EM/OL), IMere der har scoret en GM-norm inden for de sidste 12 måneder, IMere der har opnået titlen for mindre end 12 måneder siden og spillere der har scoret en IM-norm indenfor de sidste 6 måneder. (Belønning af fremgang er det generelle princip for prisstrukturen).

 

Priserne for alle andre er:
GMere: 200 kroner
IMere: 400 kroner
IMere der rejser over Storebælt 200 kroner
Spillere over 2300: 500 kroner
Spillere over 2300, der rejser over Storebælt: 250 kroner

 

Tilmelding: jacob@qualitychess.co.uk

Artur vil desuden give en træningsaften i Middelfart d. 19. september. Flere detaljer vil komme snarrest.

Artur Yusupov er en af verdens bedste trænere og var engang nummer 3 i verden. Disse dage er han også kendt for at have skrevet måske verdens bedste træningsmateriale:

 

yusupov tilbud